Quantcast
Channel: ♔ Tomorrow´s Crowned Heads ♔
Viewing all 617 articles
Browse latest View live

Nye skilsmisserygter i Norge

$
0
0
Efter der hen over sommeren igen har floreret rygter om skilsmisse, dukkede både kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marit igår op, til helt to officielle besøg - først i Spydeberg Præstegård og senere i Moss.
Ifølge den kongelige kalender var det ellers kun kronprinsen der skulle have været tilstede under besøgene, men hans kone fulgte altså med. Hun har ellers intet på programmet ifølge kalenderen - som i absolut intet - hvilket i sig selv jo er mærkeligt, da de kongelige hver især har deres pligter og gøremål.

Rygterne om skilsmisse kørte på det højeste sidst på året sidste år, efter Mette-Marits nakkeoperation - man mente at vide at der lå andet og langt mere alvorligt bag hendes "forsvinden fra offentligheden" i en længere periode; at hun havde været sin mand utro (op til flere gange!) og at en skilsmisse helt sikkert ventede i det nye år...Sådan gik det ikke, tværtimod kunne paparazzibilleder af parret afsløre, at de var taget på kærlighedsferie til Maldiverne - bare de to, uden børn - og man mente at Haakon havde tilgivet sin kone, og at forholdet nu fik en ny chance.


Her i sommer har nye rygter så kørt på diverse forums på nettet; man mente at Haakon så mere og mere trist og slidt ud, og at parret stort set aldrig viste sig sammen længere. Senest har familien holdt ferie med et nogle vennepar, og det mente man så var for at slippe for at være alene sammen...?!
Jeg ved ikke hvad jeg skal tro, jeg har svært ved at se afstanden imellem dem. Men måske har jeg bare ikke kigget godt nok efter? Eller også vil jeg bare forblive i troen om, at historien om "kronprinsen og Askepot", foreviget vil forblive en lykkelig historie?

Billeder fra gårsdagens besøg i Spydeberg og Moss: På første billede (i hestevognen) ser det ud til, at parret holder hinanden i hånden - på billederne fra Moss virker Haakon lidt "fraværende", men mon alt hvad de kongelige stiller op til, er lige interessant? Jeg har min tvivl.

Vi følger selvfølgelig op på "sagen" hvis der viser sig at være en sag...


   Moss:

   Fra parrets sommerferie i år: 

Der var engang....og så blev de kongelige

$
0
0
Det er altid sjovt at gå i gemmerne og finde gamle billeder - man kan jo bruge timevis på at bladre sig gennem album efter album, og more sig over hvordan man selv og andre så ud engang. Og sådan en sensommer søndag med regnvejr og tydelig udsigt til efterår, er den rette dag til at gå i gemmerne.
- Så frem har vi her gravet nogle gamle billeder af et par forskellige "ny-kongelige"; dvs. nogle af dem der ikke er født med blåt blod i årerne, men som engang har rendt rundt og været ganske almindelige mennesker, ligesom dig og mig. 


Lad os bare sige, at det bestemt kun er gået fremad for de fleste - præcis som det gør med de fleste...En enkelt klædte det dog aldeles bedre at være "ganske almindelig dødelig", nemlig prins Daniel, som jo faktisk var en ret flot fyr dengang han rendte rundt og hed Daniel Westling. Så snart forlovelsen med kronprinsesse Victoria var en realitet skete der noget med ham og hans look - og det vel at mærke i den helt gale retning. Altså manden er jo ikke grim, men pludselig så han 10-15 år ældre ud, havde fået totalt slikhår og "voksen briller". Synd, men Victoria elsker ham jo da forhåbentlig stadig...

   Så vi starter med ham, den eneste mand i flokken; Daniel Westling

   Mette-Marit Tjessem Høiby

   Máxima Zorreguieta

   Catherine (Kate) Middleton

   Letizia Ortiz Rocasolano

   Mary Elizabeth Donaldson

Alexandras fede hyre!!

$
0
0
Var (er?) der noget der for alvor har kunne få danskerne til at se rødt denne sommer, så var det at høre navnet "prins Joachim". Hele historien om hvor stor en gæld han har "formået" at skabe, og hvordan han "har kørt Schackenborg i sænk", har i dén grad fået pisset i kog hos mange (ja, undskyld sproget!) Manden er blevet svinet til og kaldt det ene og det andet i diverse debatforums, og nej, en så stor gæld er da bestemt heller ikke nogen pragthandling, men han har jo så netop også valgt at sige stop og skille sig af med byrden, som har været Schackenborg. 
Forretningen kunne ikke køre rundt, og har de seneste år givet underskud på underskud - men istedet for at fortsætte den (ned)kurs, valgte prins Joachim og prinsesse Marie at lade slottet overgå til den nyoprettede "Schackenborg Fonden", som de selv er protektorere for - slottet vil dermed stadig blive brugt, men skal ikke længere fungere som familiens hjem.


Dét har skabt debat, hold nu helt op som det har skabt debat! Det har været direkte tåkrummende at læse hvordan folk har svinet prinsen til - der er virkelig ikke blevet lagt fingre imellem. - Og ja, vi lever i et land (gudskelov) hvor vi har ytringsfrihed, meeeen derfor kan man jo godt forsøge at ytre sig sobert og ordentligt, men det er som om nogle bare skal have lukket en masse l**t ud når de får chancen. 

Nu vil jeg så benytte min ytringsfrihed til at sige, at jeg derimod kan mærke at "noget koger" når jeg læser hvordan Joachims eks-kone, den ellers så populære Alexandra, fører sig frem og stadig tror hun skal behandles som en prinsesse.
Hun er mor til to prinser, ja - men hun valgte selv at hun ikke længere ville være en del af kongefamilien, da hun krævede skilsmisse fra prins Joachim, så hvorfor i alverden skal hun blive ved med at have penge af staten? 

Alexandras statsstøtte - de såkaldte årpenge på 2,1 millioner - er sikret ved en lov, som blev vedtaget i 2004 i forbindelse med separationen. Den er livslang og har til formål at sikre "en standsmæssig tilværelse" for hende og de to prinser Nikolai og Felix, som bor i en stor palævilla på Svanemøllevej på Østerbro, som Alexandra fik overdraget kvit og frit i forbindelse med skilsmissen fra Joachim. Villaen er på godt 300 kvadratmeter og kostede dengang 7.250.000 kr. og er siden blevet istandsat for millioner. Her har hun siden boet sammen med sin nuværende mand, Martin Jørgensen. Og levet godt. Lige lovlig godt...

De sidste 10 år har grevinden haft travlt med at låne penge, og i dag skylder hun svimlende 6.195.000 kroner i huset. Hvert år har Alexandra således lånt 619.500 kr. – eller med andre ord 50.000 kr. om måneden(!?!) - for at hun og Martin kan nyde tilværelsen på bedst mulig vis. 
Og så har de jo også lige hele to huse i Tyrkiet! For mindre kan da ikke gøre det for "erhvervskvinden fra Hong Kong", som en overgang - for mange år siden, efterhånden - var hele Danmarks yndling. 


Debatten om årpengene blussede for alvor op i juni. Her fremlagde BT en undersøgelse fra TNS Gallup, hvor mere end halvdelen af danskerne mente, at grevinden ikke burde få de 2,1 mio. kr. om året. Debatten fortsatte i sidste uge, hvor grevinden sagde farvel til protektionen af DRs pigekor. I kølvandet på den exit bekendtgjorde flere af grevindens 12 resterende protektioner - heriblandt Dansk Blindesamfund og Randers Regnskov - at der gik flere år mellem hendes besøg! Nok har hun titlen som protektor, men hvad hjælper det hvis ikke hun er aktiv? De kongelige (altså "de rigtige", den familie hun ikke længere er en del af) arbejder trods alt for deres løn!

Fraværet kan måske skyldes, at 50-årige Alexandra, der i 2007 blev gift igen med den 14 år yngre fotograf Martin Jørgensen, har travlt med sin anden indtægskilde; Udover årpengene sikrer en bestyrelsespost hos medicinalgiganten Ferring Pharmaceuticals’ internationale afdeling i Schweiz et supplement til husholdningen i størrelsesordenen 250.000-500.000 kroner, vurderer flere eksperter.
Udover bestyrelsesposten er Alexandra også formand for virksomhedens etiske og sociale anliggender, en post, hun stensikkert får et særskilt honorar for, vurderer journalist Jens Høvsgaard.

Og dét får kongehuskritiker og debattør Trine Villemann til at fare i flint. - Ikke på grund af checken fra det private erhvervsliv - men fordi grevinden netop derfor, bør kunne forsørge sig selv, her ni år efter skilsmissen: "Det ville jo være helt fantastisk, hvis vi danske skatteborgere slap for at forsørge grevinden, og hun i stedet brugte sine evner i erhvervslivet til at forsørge sig selv. Det er uanstændigt, og hun håner os alle sammen," siger Villemann, der har skrevet flere bøger om kongehuset.


Trine Villemann er glad for, at Alexandra "har evner, som erhvervslivet efterspørger", men her hører begejstringen også op: "Når nu omstændighederne og præmissen for den lov har ændret sig fuldstændigt, må loven også skrottes. Hensigten med loven virker ikke. Det her er spild af ressourcer og spild af alle hendes kompetencer.  - Det ville jo være helt fantastisk, hvis vi danske skatteborgere slap for at forsørge grevinden, og hun i stedet brugte sine evner i erhvervslivet til at forsørge sig selv," siger Trine Villemann. 

I et interview med ugebladet Søndag i 2012, påpegede grevinde Alexandra - som hun jo så fint fik titel af efter skilsmissen - at der stadig er meget erhvervskvinde i hende: "Mit erhvervs-gen får jeg tilfredsstillet, når jeg sidder til bestyrelsesmøder. Jeg har også sagt nej til en del tilbud, fordi jeg følte, at det ikke var lige dér, jeg skulle lægge mit navn." (??!!???!...!?)






Mette-Marit 41 år

$
0
0
   dag fylder Norges kronprinsesse Mette-Marit 41 år
   Stort tillykke til en smuk kvinde!

   Netop i dag, på sin mors 41-års fødselsdag, havde kronprinsparrets datter, prinsesse Ingrid Alexandra første skoledag på sin nye skole, Oslo International School på Bekkestua.

Pænt farvel til hofmarskallen

$
0
0
I går holdt hofmarskal Ove Ullerup afskedsreception på Christiansborg Slot. Han forlader stillingen ved hoffet den 1. september, for at vende tilbage til Udenrigsministeriet som ambassadør. 
Ove Ullerup har været hofmarskal og kammerherre for Dronningen siden 2003. Hverken hun eller prins Henrik var dog tilstede ved receptioner igår, da de pt. holder sommerferie på Château de Cayx, men både kronprinsparret samt prins Joachim og prinsesse Marie var mødt op, for at sige pænt farvel til den afgående hofmarskal. Desuden var prins Felix der sammen med sin mor, Alexandra.


   Prinsesse Marie var i genbrug - en kjole fra Elise Gug, som hun bar første gang i maj
   sidste år i forbindelse med en prisoverrækkelse for AIDS Fonden.

Funny face part III

$
0
0

Nu behøver man jo heldigvis hverken at være stiv i betrækket eller evigt smuk, bare fordi man er kongelig. Nogle gange er det faktisk endnu sjovere når dem man ser på netop den ene eller den anden måde, faktisk "træder udenfor" og bliver fanget i øjeblikke hvor de måske ikke ligefrem er nogle af delene. De er jo bare mennesker...trods alt!

Det er blevet tid til en omgang Funny faces igen :-)

13-års bryllupsdag

$
0
0
Skilsmisserygter eller ej, så har Norges kronprinspar bryllupsdag i dag.
Det er dermed 13 år siden, at kronprins Haakon fik sin "Askepot", den enlige mor - endda en landsmand (well, kvinde) og parret har lige siden formået at bevare billedet af eventyret. Næsten da.
Sidste år i starten af november, begyndte spekulationerne og rygterne at florere; havde Mette-Marit været sin mand utro? Havde hun endda været det i flere omgange? Og havde han nu fået nok?
Tilsyneladende ikke - eller også fik de løst problemet (hvis der var noget). I januar var de på kærlighedsferie til Maldiverne, og alt tydede på fryd og gammen i ægteskabet. 


I løbet af sommeren er rygterne dog vendt tilbage....MEN sidste nye billeder fra parrets sommerferie i Italien - her fra Sicilien - viser altså ikke ligefrem tegn på snarlig skilsmisse, hvis du spørger mig. 
"Det er bare for børnenes skyld"mener man så - men altså, come on; ser det ikke ægte ud? Det synes jeg - og jeg tror på eventyret. Det slutter først ved deres dages ende...ikke ved en (moderne) skilsmisse.

Tillykke med bryllupsdagen herfra i øvrigt <3 



Marie besøgte smykkemesse

$
0
0
Prinsesse Marie besøgte søndag eftermiddag Copenhagen Jewellery and Watch Show. Hun har de sidste par år været protektor for udstillingen, og viser hvergang stor interesse og stiller spørgsmål, når hun vises rundt til de forskellige stande. 

Hvert år bliver der på udstillingen kåret en vinder i konkurrencen Nordic Gold - en konkurrence for nye smykkedesignere fra hele Nordeuropa. I år gik prisen på de 50.000 kroner til det danske talent, Peter Grever Sørensen, som fik overrakt den store (i mere end én forstand) check af prinsessen.


Prinsesse Marie er god til at genbruge både tøj og accessories, og besøget hos Copenhagen Jewellery and Watch Show var ingen undtagelse.
De smukke sko (By Malene Birger) og diamantringen fra Christine Hvelplund, så vi hende med første gang tilbage i maj, da hun besøgte DR Koncerthuset i forbindelse med UNESCO’s Arts Education-uge. Og den sorte kjole bar hun under prins Henriks digtoplæsning i Gråsten Slotskirke i juli måned. 
Way to go, Marie... 

Marie hilste med kindkys på designeren Christine Hvelplund, som er designeren bag
den smukke ring på prinsessens højre langefinger, med masser af diamanter.



Nikolai 15 år

$
0
0
Igår fyldte prins Nikolai 15 år, og traditionen tro offentliggjorde kongehuset et par nye billeder af dagens fødselar, taget af fotografen Steen Brogaard. Billederne er taget på Herlufholm Kostskole, hvor Nikolai startede i 10. klasse efter sommerferien.

Hvor er han vokset og blevet en flot fyr - han skal nok sætte brand i et par pigehjerter ;-)




Se min kjole den er...ligesom din!

$
0
0
Det hænder jo, at man deler kjolesmag med andre - det gælder også i de royale rækker. Senest er norske kronprinsesse Mette-Marit og svenske kronprinsesse Victoria blevet set i "den samme" kjole. - Først Victoria, da hun i starten af juni deltog i Bernadotte Art Awards på Grand Hotel i Stockholm og mødte op i den sorte sag fra H&M's Conscious Collection. Samme sorte sag, eller ihvertfald en magen til, troppede Mette-Marit op i få dage efter, på The Plaza Hotel i New York, da hun deltog i The amfAR Inspiration Gala.


Hvem kjolen klæder bedst må være op til den enkelte at bedømme, men Victoria er ihvertfald så glad for sin, at hun også har den i en sart pudderfarvet udgave. Den havde hun med, da hun og Daniel for nylig var på officielt besøg på Island - og så sent som tirsdag aften i denne uge, da den svenske kongefamilie deltog i The Polar Music Prize i Stockholm.
Personligt synes jeg den klæder Victoria bedst, nok mest pga. Mette-Marits holdning. Hun strutter for meget med maven og får en underlig facon. Synd, for ellers ser hun virkelig godt ud i kjolen. - Til gengæld hang hun denne aften i New York ud med selveste "Carrie Bradshaw" fra Sex and The City, Sarah Jessica Parker.


Mette-Marit har tidligere kastet sig ud i en lang hvid blondesag - faktisk også fra H&M - som vores egen kronprinsesse Mary samtidig havde kastet sin kærlighed på. Her var der vist ingen tvivl om, hvem der bar kjolen bedst...!!

Kronprinsparret til bryllup i Irland

$
0
0
Igår fejrede kronprins Frederik og kronprinsesse Mary kærligheden. Ikke deres egen, men parrets gode ven gennem mange år, den London-bosatte restauratør Søren Jessen, som i går blev gift med den irske skuespillerinde Flora Montgomery.
Vielsen fandt sted udendørs i smukke omgivelser i landsbyen Greyabbet i det nordlige Irland.


Kronprins Frederik var tidligere på ugen på besøg hos Google i Californien, og det var måske jetlag, der var skyld i, at han blundede hen midt i bryllupsceremonien. 
Mary så ikke særlig begejstret ud over situationen, og prikkede flere gange sin gemal i siden, indtil han vågnede op, og med royal værdighed igen kunne overvære ceremonien.

   Fætter Nikolaos var også træt... :-D



Den græske prins Nikolaos var også blandt bryllupsgæsterne, samt Hollywood-stjernen Orlando Bloom og kronprinsparrets vennepar fra det nordjyske, Malou og Jørgen Skeel fra Birkelse Gods i Aabybro.


Søren Jessen var i øvrigt - for mange år siden - kærester med Caroline Fleming. Det var dengang hun var "rigtig" Baronesse og hed Iuel-Brockdorff, og længe før Rory Fleming og Nicklas Bendtner kom ind i billedet...




Marie & co. til festival

$
0
0
-"Jeg har taget min familie med",  sagde prinsesse Marie, da hun i søndags besøgte Tønder Festivalen sammen med prins Joachim og prins Henrik. I samme øjeblik prinsessen trådte ud af bilen, væltede regnen ned, og den lille familie søgte ly under paraplyerne.

Marie er protektor for Tønder Festivalen, som i år kunne fejre 40-års fødselsdag, og det er ikke første gang hun inviterer mand og søn med til festlighederne. Prins Henrik nød musikken, men også både is og pølser - han ser ud til, i en alder af fem år, at have helt styr på, hvad der hører festivalslivet til :-)


Søde Marie på job

$
0
0
Altid smilende og imødekommende dukker hun op, vores smukke prinsesse Marie. - Og hun er dukket op en del steder de sidste to uger; sidste søndag (24. august) på Copenhagen Jewellery & Watch Show, og om tirsdagen stod den på både smagsprøver og en opgave som "striks dommer" på Copenhagen Cooking i deres børnekonkurrence Cooking Kids. Dagen efter var hun en tur i Sydhavnen for at åbne European School Copenhagen og i søndags tog hun sin mand og søn med til koncert ved Tønder Festival (se tidligere indlæg) - alt sammen i sin egenskab af protektor.

Igår gik turen så til Kolding hvor prinsessen overværede åbningen af ADHD-foreningens konference "Med ADHD i tanken"på Comwell Hotel Kolding.

Marie virker virkelig engageret i de ting og mærkesager hun deltager i, hun lytter interesseret og stiller gerne spørgsmål hvis der er noget hun gerne vil have nærmere kendskab til. Hatten af for vores smukke prinsesse, som ihvertfald ikke kan beskyldes for ikke at passe sit arbejde.


   Tirsdag den 26. august; Cooking Kids.

   Søndag den 24. august; Copenhagen Jewellery & Watch Show.

   Onsdag den 27. august; European School Copenhagen.
 

   Søndag den 31. august; Tønder Festival.

Kronprinsparret mindes de faldne soldater

$
0
0
Kastellet i København tog sig ud fra sin smukkeste side, da Flagdagen tog sin begyndelse fredag formiddag. Klokken 10.30 ankom kronprinsparret som de sidste til den traditionsrige begivenhed, hvor de nedlagde en krans med deres personlige monogrammer på båndene ved mindesmærket for de udsendte soldater, som i de seneste år har deltaget i missioner i udlandet - og som for nogens vedkommende har betalt med deres liv.

Kransenedlæggelsen var blot den første af fire begivenheder, som kronprinsesse Mary igår havde på programmet; Klokken 11.40 var hun tilstede ved åbningen af udstillingen"Almene Boligdage"i Bella Centeret, og klokken 14.30 var hun og kronprinsen på plads i Holmens Kirke til mindegudstjenesten for Danmarks faldne udsendte, og efterfølgende afsluttede de dagen ved parade på Christiansborg Slotsplads.


   Kl. 11.40: Åbning af udstillingen "Almene Boligdage" i Bella Center.

   Mindegudstjeneste i Holmens Kirke kl. 14.30.

Barn nr. 2 til William & Kate

$
0
0
Den 22. juli sidste år, nedkom hertuginde Kate med sit og prins Williams første barn; lille prins George. I dag har det engelske hof netop offentliggjort at parret venter deres andet barn, og at det - uden at komme nærmere en præcis dato - vil ske i det nye år, 2015.

Her et lille tilbageblik til sidste år, hvor den lille familie forlod St Mary's Hospital iLondon, dagen efter at den lille prins så dagens lys for første gang.

Mary på Glyptoteket

$
0
0
Igår, tirsdag den 9. september, forestod kronprinsesse Mary overrækkelsen af Carlsbergfondets Forskningspriser 2014 på Ny Carlsberg Glyptoteket.

Carlsbergfondets Forskningspriser har som formål at yde støtte til to aktive forskere i ind- eller udland, der har bidraget afgørende til grundforskningen, og som nyder stor videnskabelig anerkendelse.


   Marys kjole var en genganger fra september sidste år, hvor det også var Glyptoteket der lagde
   lokaler til da Vietnams Præsident Truong Tan Sang holdt returmiddag i forbindelse med statsbesøget
   i København. 

Haakon & Mette-Marit på togt med Kongeskibet Norge

$
0
0
Igår (9. september) indledte det norske kronprinspar et tre-dages besøg i Nordland i Norge. Parret rejser med Kongeskibet og turen begyndte i Steigen. 

Miljøsvineri er et stort problem - også i Norge - og sammen med 6. og 7. klasse på Steigenskolen, slog Haakon og Mette-Marit et slag for miljøet og ryddede op på stranden; plast og andet skidt blev samlet sammen inden turen gik videre til Hakvåg på Engeløya. Her besøgte kronprinsparret "LefsPia Kafé og Steinovnsbakeri", og blev instrueret i kunsten at bage lefse, et traditionelt norsk fladbrød lavet af mel og mælk. 

Efter en tur over Leirfjorden, vandrede parret op til Kjelvik - et tidligere husmandssted fra 1700-tallet, som i dag er en turistattraktion. Her blev parret bl.a. undervist i gammeldags garnfarvning og budt på specielle egnsretter, inden turen gik tilbage til Kongeskibet som skal fragte dem videre rundt på turen som varer til og med torsdag.


Onsdag den 10. september.

I morges ankom kronprinsparret til Værøy, længst ude i Lofoten. Det er anden dag af Haakon og Mette-Marits fylkestur i Nordland.


Fisk er det vigtigste næringskilde i Værøy og kronprinsparret blev bl.a. inviteret med på sejltur på fiskekutteren Værøygutt, som ejes af to unge fiskere, inden de besøgte byens plejehjem hvor de blev godt modtaget af både beboere og ansatte. 

Desuden bød besøget i Lofoten på besøg i den gamle kirke og på en tørfiske fabrik, hvor der blev budt på tørfisketapas.


Lige nu er parret på vej mod Å i Moskenes, som ligger længere inde i Lofoten. Indlægget her vil løbende blive opdateret under hele togtet :-) 




Kongefamilien fejrede Dansk Røde Kors

$
0
0
Igår aftes fejrede Dansk Røde Kors 150-års jubilæum, og det var Regentparret der lagde lokaler til festlighederne, som foregik i Orangeriet i haven på Fredensborg Slot. Prinsgemalen har siden 2001 været protektor for Røde Kors, og har blandt andet besøgt deres projekter i Europa, Asien og Afrika.

Gæsterne blev budt velkommen med et glas champagne, inden de gik indenfor til en lækker middag. - En middag som havde til formål at skaffe penge til Røde Kors, og derfor skulle alle gæsterne selv betale for at deltage.

Den kongelige familie ankom - som altid - som de sidste, og det var prins Henrik der fragtede sin hustru, sin yngste søn og sine to svigerdøtre fra slottet og ned til Orangeriet i haven, i sin hvide golfvogn. Kronprins Frederik var ikke med, da han i disse dage besøger sportsstævnet "Invictus Games" i London. I forbindelse med besøget overværede Kronprinsen stævnets åbningsceremoni på Queen Elizabeth Olympic Park onsdag aften, sammen med medlemmer af det britiske kongehus. 

Og minsandten om ikke der var genbrugskjoler på programmet i Fredensborg igår (I like). Dronningen var i den flotte kongeblå kjole med hvide kniplinger, som vi har set hende i ved flere lejligheder, bl.a. ved prins Nikolaos' bryllup i Grækenland i 2010, og prinsesse Marie var i lang kjole med mørkeblå blonder som hun også havde på til fest i Tivoli tilbage i maj måned. Kronprinsesse Mary var til gengæld i en ny kjole i en varm gul farve med bredt bælte - ikke ligefrem det pæneste vi har set hende i, vil jeg sige. Fra livet og ned lignede kjolen mest af alt nogle alt for lange gardiner som nogen havde sovet i...!?

I

   Onsdag aften; kronprinsen til åbningsceremoni på Invictus Games i London.

It don't matter if you're black or white...

$
0
0
Sort/hvid, sort og hvid, sort eller hvid - and so on. Kombinationen eller farverne båret enkeltvis, er altid flot og stilfuldt. Her har vi gravet de flotteste sort/hvide royale outfits frem.

   Máxima
   Mary
   Letizia
   Marie
   Mette-Marit
   Den kræver lige lidt ekstra plads her, sååååå smuk!!! 
   Kate
   Victoria
   Madeleine
   Marie-Chantal

Marie-Chantal 46 år

$
0
0
dag - dagen før hendes svigerforældre, dronning Anne-Marie og kong Konstantins guldbryllup - kan kronprinsesse Marie-Chantal fejre sin 46 års fødselsdag. 

Hun blev født i London som Marie-Chantal Miller og er datter af milliardæren Robert W. Miller og Maria Clara Miller. Hun voksede op i Hong Kong og har gået på skole i Schweiz, Paris og New York.


Marie-Chantal Miller blev til kronprinsesse Marie-Chantal, da hun den 1. juli 1995 giftede sig med kronprins Pavlos, ved et storslået bryllup i London. 

Marie-Chantal og Pavlos har børnene prinsesse Marie-Olympia fra 1996, prins Konstantin-Alexios fra 1998, prins Achileas-Andreas fra 2000, prins Odysseas-Kimon fra 2004, der også har fødselsdag i dag og bliver 10 år - hvilket Marie-Chantal da også selv har markeret på Instagram - og prins Aristides-Stavros fra 2008.

Selv om der ikke er monarki i Grækenland, kalder den græske kongefamilie sig stadig ved deres titler, ligesom man også på Glücksborgernes stamtræ på det danske kongehus' hjemmeside betegner kong Konstantin og dronning Anne-Marie som konge og dronning af Grækenland.




Viewing all 617 articles
Browse latest View live