Quantcast
Channel: ♔ Tomorrow´s Crowned Heads ♔
Viewing all 617 articles
Browse latest View live

Prins Henriks bisættelse - Kgl. Konfessionarius’ tale 

$
0
0

Kongelig konfessionarius Erik Norman Svendsens tale ved H.K.H. Prins Henriks bisættelse den 20. februar 2018 kl. 11.00 i Christiansborg Slotskirke. 

(Sl.23. DS: 15, 218/ 31, 787.) 


Med Hans Kongelige Højhed, prins Henriks død, er et langt liv, der begyndte i Frankrig og sluttede i Danmark, til ende. Døden kom næppe bag på Prinsen, der for flere år siden udtalte, at han tænkte på døden hver dag, ikke med frygt men med accept. Døden kom heller ikke bag på den kongelige familie, der længe havde kunnet konstatere, at den før så livsduelige og udadvendte prins trak sig mere og mere tilbage fra sine opgaver, ja gik på en slags pension, fordi kræfterne ikke mere slog til.

Prins Henriks livsvej førte ham vidt omkring i verden. Han blev født i Frankrig den 11. juni 1934, som søn af greve André de Laborde de Monpezat og grevinde Renée de Monpezat; og som nr. 2 i en søskendeflok, der i årenes løb kom til at omfatte otte søskende. Men han voksede op i Hanoi i Vietnam, i det daværende Fransk Indokina, i byens franske kvarter, i en klassisk katolsk storfamilie, hvor man var Des med Faderen, der var familiens patriark.

Som ung lærte han også at spille klaver, og han blev så dygtig, at han senere bestod optagelsesprøven på musikkonservatoriet i Bordeaux. Han kom i gymnasiet i Cahors, men vendte 16 år gammel tilbage til Hanoi for at fuldføre sin studentereksamen. Den politiske situation var nu forandret, og uroligheder prægede byen. Han oplevede angreb på familiens risplantage og hus, men familien fik også mulighed for at drage på en slags opdagelsesrejse til Sydvietnam, Laos og Cambodja. Årene i Fjernøsten prægede for altid hans livsanskuelse.   

Tilbage i Frankrig kastede han sig over jurastudiet samt litteratur og orientalske sprog. Under krigen i Algeriet blev han som sprogkyndig knyttet til den militære efterretningstjeneste i Paris, og efter 6 måneder sendt til Algeriet. I 1962 vendte han hjem fra Nordafrika og tog til Hong Kong et år for at studere mandarin og kinesisk. Her mødte han en kinesisk vismand, der spåede: ”Du bliver berømt, rig, og du vil komme til at tilbringe resten af dit liv omgivet af vand.” Jo, det er ganske vist!    

Der skulle dog gå nogle år, før denne spådom blev virkeliggjort. I 1963 gik den velbegavede og sprogkyndige Henri ind i den franske udenrigstjeneste, og som 29-årig blev han sendt til London som tredjesekretær ved den franske ambassade. Den nye tilværelse var så småt begyndt.

Historien om hans møde med den danske tronfølger i 1965 er fortalt mange gange, og står stadig levende i erindringen hos mange af os. Om det tilfældige møde ved et dinner-party, hvor Henri fik den danske tronfølger til bords, om gensyn i tiden der fulgte bl.a. til bryllupsfest i Skotland, og med Hyde Park som fast og hemmeligt mødested, selve frieriet Sankt Hans-aften på Rosenfeldt Gods ikke at forglemme. Kærligheden blomstrede, og den unge diplomat valgte kærligheden frem for en ambassadørpost i Mongoliet. Forlovelsen blev fastsat til den 5. oktober 1966.

Nyheden slap ”naturligvis” ud i utide dvs. inden tronfølgeren havde besøgt sine kommende svigerforældre, men på forlovelsesdagen trådte de to ud på balkonen på Amalienborg, hvor tusindvis af danskere var mødt op for at hylde det unge par. Vielsen i Holmens kirke den 10. juni 1967 blev fulgt af det meste af Danmarks befolkning via TVs direkte transmission i sort-hvide billeder.

Vi husker måske især Prins Henriks smukke og bevægende tale til sin brud ved middagen på Fredensborg Slot, Med et elegant lån fra et digt af Christian Winther, lød det på smukt dansk: ”Jeg kom fra et blomsternes land til en blomstrende have: Syren og guldregn, hyld og bonderose, blomster i parker, i marker og skov, blomster i grøftekanten. Men pigen var dog havens allersomdejligste pynt.” Den dag tog Danmark den flotte og elegante prins til hjertet.

Ved kong Frederik den IXs død i januar 1972 besteg Dronningen den danske trone, og det nye regentpar med de to små drenge Frederik og Joachim fik nye og krævende officielle forpligtelser. Udadtil var Hendes Majestæt naturligvis den første i rangfølgen, men hjemme på slottet var prins Henrik førstemanden, der bestemte såvel børneopdragelse som middagsretter. Med fransk som den afgørende accent. Det gav ikke kun ros men også knubs i vores lille land, hvor fransk sprog og esprit ikke hører til vores spidskompetence.

I 46 år har Prins Henrik sammen med Dronningen været Regentpar med utallige opgaver, både indenlands og udenlands. Lige fra sommerbesøg med Dannebrog i danske, færøske og grønlandske kystbyer, statsbesøg herhjemme og i lande nær og fjern og med politikere, embedsmænd og erhvervsfolk i følget. Prinsen har både i den sammenhæng og gennem en række protektioner ydet en meget stor og uegennyttig indsats og været en uvurderlig støtte for Dronningen i hendes virke.

Samtidig har Prinsen i den grad været sig selv og sat sin hat, som han ville. Farverig, uforudsigelig, uforfærdet, fransk! Det gav ofte genlyd i pressen, som henholdsvis elskede prinsen for hans uortodokse væremåde og skosede ham for det samme. I perioder følte prinsen vist, at han blev direkte mobbet og tilskrev selv sin fuldfede franske accent en del af skylden. Han har selv sagt, at han for længe negligerede det danske sprog, men han ringeagtede det bestemt ikke. Han tog livtag med det hele sit liv i Danmark.

I ferierne på vinslottet i Cayx, få kilometer fra sit barndomshjem, slappede han af som ingen andre steder. Her mødtes den danske familie med den franske under private former, og han blev med årene en entusiastisk vinbonde, der leverede sin egen vin til de kongelige fester.

I lighed med Dronningen, med hvem han var gift i mere end 50 år, har prinsen været udøvende kunstner, både som pianist, komponist, skulptør og poet. Han har en række bogudgivelser bag sig, bl.a. erindringsværket ”Skæbne forpligter”, flere digtsamlinger og også kogebøger. Hans kunstneriske talent har været et særligt rum for ham og Dronningen, som de kunne dele med hinanden og senere med offentligheden. Som da de sammen oversatte Simone de Beauvoir: ”Alle mennesker er dødelige” (1981). ”At skrive digte beroliger mig. Jeg falder til ro med smukke sætninger, som jeg gentager for mig selv,” har Prinsen sagt.

Mindre lykkelig følte prinsen sin rolle i det danske monarki og med årene kom hans kritik heraf stærkere frem. Han følte sig undertiden forbigået og overset, og gav den manglende arbejdsbeskrivelse og titulatur for prinsgemaler skylden. Andre forhold har sikkert også spillet ind, men hans kritik fyldte meget i spalterne og delte befolkningen i to grupper: De som forstod prinsens anfægtelser, og de som kritiserede ham. Men prinsen forblev urokket i sin sag og forsvarede temperamentsfuldt til det sidste sine synspunkter. For Prinsen var det et spørgsmål om ligeværdighed og retfærdighed.

Men når ordene var sagt, mødtes han atter med sin hustru og sønnerne og smilede glad til dem og omverdenen. Som på Chateau de Cayx i 2002, da offentligheden for første gang fik indsigt i Prinsens frustrationer. Hans kærlighed til familien var urokket af hans kritik af sin rolle. I 2008 blev regentparrets sønner, svigerdøtre og børnebørn henholdsvis grever og grevinder af Monpezat, og prins Henrik var for alle børnebørnene grand-papa, som nød at være bedstefar, fordi han her ikke havde den samme pligt til at opdrage og danne dem som over for sine egne børn. Det nød han åbenlyst.

Han nød også i alle årene samværet med sine nære venner. Her var han det naturlige midtpunkt og værdsat som en meget trofast ven. Han ville også have nydt den sympati, der i de sidste dage er kommet til udtryk, ikke mindst her i kirken, hvor tusindvis af danskere har stået i kø for at mindes ham og vise ham den sidste ære. En sympati, som i høj grad også omfatter H.M. Dronningen og den kongelige familie.

De seneste år blev tunge for prins Henrik, der følte kræfterne svinde og hukommelsen svigte. Fra Hoffet blev det officielt meddelt, at Prinsen led af demens og måtte modtage pleje resten af livet. Det var både sørgeligt og befriende at få at vide. For så forstod vi alle bedre, hvor pinagtigt det var for Prinsen at være i offentlighedens søgelys samtidig med, at han mest havde lyst til at gemme sig for samme. Men selv da forblev prinsen sig selv som livsnyder. Da kulde og mørke lagde sig over landet rejste han i to omgange til Ægypten for at få sol og varme og nye kræfter. Under det sidste ophold måtte prins Henrik rejse hjem for at blive behandlet på Rigshospitalet. Sine sidste timer var han på sit elskede Fredensborg, hvor han udåndede sent om aftenen den 13.februar, omgivet af sine allernærmeste.

Prins Henrik var ikke særlig optaget af religion, men snarere af moralfilosofiske spørgsmål, og han havde ikke personligt problemer med at konvertere fra den romersk-katolske kirke til den danske lutherske folkekirke. Det fandt han ret og rimeligt for en dansk prins. Han fulgtes med familien i kirke til de store højtider, som gerne blev tilbragt på Marselisborg i Århus og sang gerne med på de danske salmer. 

I den gamle Davidssalme 23, som i alle kirkesamfund især læses ved begravelser, forkyndes Gud som vores hyrde. ”Herren er min hyrde, jeg lider ingen nød.” ”Selv om jeg går i mørkets dal, frygter jeg intet ondt, for du er hos mig, din stok og din stav er min trøst.” En salme der ånder af tillid til den Gud, som har omsorg for hvert enkelt menneske i liv og i død. Ja, en Gud, hvis sande ansigt vi ser i Vor Herre Jesus Kristus.

”Jeg er den gode hyrde. Jeg kender mine får, og mine får kender mig,” siger Jesus (Joh.10,14). Til ham kan vi derfor betro både os selv og vore døde. I tillid til, at han er hos os, selv i mørkets dal.


I den TV-udsendelse, hvor Dronningen viser rundt på Fredensborg Slot, får hun øje på en indskrift, der er ridset i en af slotters ruder. Til sin glædelige overraskelse ser Dronningen, at det er et citat på fransk:

“Les enfants des hommes se séparent

les enfants de Dieu ne se séparent jamais“

Og Dronningen oversætter selv:

Menneskenes børn må skilles,

men Guds børn er altid sammen.”


Amen


Dronningen takker

$
0
0




Amalienborg, den 21. februar 2018


For mig og min familie har det været dybt bevægende at opleve den varme og sympati, der fra alle dele af det danske samfund er strømmet os i møde i forbindelse med Prins Henriks død og bisættelse. De mange smukke blomster, spontant nedlagt ved de steder, hvor Prinsen holdt af at være, de mange tusinde mennesker fra nær og fjern, som trodsede vinterkulden for at vise Prinsen den sidste ære i Slotskirken, og de utallige skriftlige sympatitilkendegivelser, vi har modtaget, har rørt os alle dybt og er medvirkende til at hjælpe os igennem denne svære tid.

For alle disse smukke vidnesbyrd om hengivenhed og medfølelse ønsker jeg og min familie at udtrykke vor dybfølte tak til hele den danske befolkning.


Margrethe R

Detaljernes Dronning

$
0
0

Som den detaljebevidste kvinde, Dronning Margrethe er, havde hun til sit sidste farvel med sin elskede Henri, valgt de samme øreringe som hun bar på deres bryllupsdag for 51 år siden. 

Det midterste stykke af øreringene er siden dengang lavet en lille smule om - måske var perlerne for skrøbelige - men det ændrer jo ikke på, at valget af øreringene er det samme.

En smuk tanke og en virkelig fin detalje ❤️


Et smukt par var de ... ❤️❤️

Anne-Marie & Konstantin - Begyndelsen.

$
0
0

Hun var den første af de tre danske prinsesser, der blev gift. Hun var også den yngste og faktisk en hel del yngre end de fleste danske brude. Men hun var forelsket! Dybt forelsket. Og så var der jo ingen vej udenom ... ❤️

Faktisk friede den flotte græske Kronprins allerede til den unge, smukke danske Prinsesse, da hun kun var 15 år. De to var allerede blevet forelskede, da de mødte hinanden et par år tidligere, men Kong Frederik mente dog, at hans datter skulle vente med at gifte sig til hun fyldte 18 år. Det gjorde hun den 30. august 1964 og den 18. september samme år blev hun gift med sin elskede Konstantin, som i mellemtiden var blevet konge. 

I et interview med ALT for damerne i forbindelse med hendes 70-års fødselsdag i 2016, fortæller Dronning Anne-Marie selv sin historie:

Jeg mødte Kronprins Konstantin, som senere blev min mand, første gang, da jeg var 13 år. Han og hans familie kørte rundt i Europa og besøgte forskellige slægtninge – vi er jo alle i familie med hinanden på kryds og tværs – og jeg kan huske, at jeg syntes det lød så spændende med Grækenland. Så fjernt. Jeg havde aldrig været der. Der er en særlig forbindelse, en særlig tråd, når man er i familie med hinanden, og derfor var det meget hyggeligt og nemt at lære vores græske familie at kende. Jeg tænkte ikke videre over vores første møde, men jeg har senere fået at vide, at min ­kommende svigerfar åbenbart fik øje påmig ved det besøg og sagde til sin kone, at jeg måske ­ville være noget for deres søn en dag. Og det er jo ret morsomt at tænke på i dag.”

Jeg blev konfirmeret som 14-årig og om efteråret, da jeg var blevet 15, mødte jeg Kronprins Konstantin igen. Han havde vist set mit konfirmationsbillede og ville g­erne mødes med mig, så han fandt på en eller anden undskyldning – noget med sejlsport – for at komme herop. Men igen, jeg var stadig så ung, så det var bare sjovt og hyggeligt at møde ham, men der må dog alligevel have været et eller andet, for jeg kan tydeligt huske det besøg.”

I januar 1962 holdt mine forældre et selskab for mine søstre, men jeg var med, selvom jeg egentlig var lidt for ung. Kronprins Konstantin var også med, ligesom der var slægtninge fra England, Italien og Sverige. Det er svært at sige, hvad der helt præcist skete, men i hvert fald sørgede min kommende mand for, at jeg blev inviteret med som brudepige til hans søsters bryllup senere på året. Han ville have mig til Athen. Og ja, derfra var det ret indlysende, at der var noget imellem os.”


Konstantin friede til mig en aften i Norge i sommeren 1962. Jeg sagde ja, men jeg sagde også til ham, at han for Guds skyld ikke måtte sige noget til mine forældre endnu. Det er mærkeligt at tænke på, men jeg fortalte det ikke til nogen, heller ikke til mine søstre. Jeg følte vist, at det skulle være min hemmelighed, og jeg tror også, at jeg tænkte, at det måske var den forkerte rækkefølge, at jeg som den yngste, havde fundet en mand først.

Mine forældre fik ikke noget at vide, før Kronprins Konstantin kom til Danmark i januar 1963. Han bad om en samtale med min far, for at anmode om lov til at blive gift med mig. Min far åbnede en dør ind til et lille toilet og sagde: "Gå lige derind, jeg må tale med min kone", og så låste han døren! Men ja, det endte jo godt, alle blev så glade, og mine forældre holdt meget af min mand. Min far var faktisk virkelig begejstret, han satte meget, ­meget stor pris på Konstantin. Jeg tror, at han var glad for, at der kom en mand ind i ­familien i stedet for alle de piger.”

“Vi ville egentlig gerne giftes med det samme, men vi måtte vente, til jeg blev 18 år, for ellers skulle jeg have kongebrev, og det kunne der ikke blive ­tale om, sagde min far. I dag kan jeg se, at han havde fuldstændig ret, jeg var jo meget, meget ung. Der skete efterfølgende det sørgelige, at Konstantins far døde, hvilket betød, at Konstantin blev konge og vores bryllup fremskyndet ...” 


💍🇬🇷 Forlovelsesringen var naturligvis i de græske farver; en dobbelt ring med to blå safirer omringet af diamanter:

Det kommende brudepar på besøg i Danmark ugen før deres bryllup:

Anne-Marie & Konstantin - Brylluppet 

$
0
0

Den 18-årige smukke danske Prinsesse sagde ja til sin seks år ældre forlovede, den flotte græske konge en steghed fredag den 18. september 1964 i den græske hovedstad Athen. Men de 38 graders varme kunne ikke lægge en dæmper på hverken brudeparret, gæsterne eller tilskuernes store glæde, overalt i Athens gader var der stor jubel; det her var et sandt eventyr! 

For første gang i historien blev et kongeligt bryllup vist i tv og biografer, og set af millioner af mennesker i mange lande.

Mere end 1.200 gæster deltog i brylluppet, herunder mange medlemmer af kongelige og ædle familier fra hele verden. Ifølge New York Times omfattede gæstelisten "otte regerende monarker og deres ægtefæller, to tidligere konger, mere end 55 prinser og prinsesser, og statsoverhoveder og repræsentanter fra mere end 87 lande".


Klokken 10.30 ankom Kong Frederik og hans yngste datter, Prinsesse Anne-Marie til Athens græsk-katolske domkirke Mitropolis, og bruden strålede i en brudekjole designet af Holger Blom og Jørgen Bender i enkel silhuet i silkeduchesse, med høj talje efter græsk inspiration og et slæb på seks meter. 

Brudesløret af irske kniplinger var det samme som Anne-Maries mor, Dronning Ingrid bar ved sit bryllup i Stockholm den 24. maj 1935 - og hendes mor Kronprinsesse Margareta ved sit bryllup i St. Georges Chapel i Windsor den 15. juni 1905. Siden er det blevet brugt af begge Anne-Maries søstre, hendes datter Prinsesse Alexia, niecen Prinsesse Alexandra af Berleburg og Kronprinsesse Mary ... 


Efter vielsen og karretturen gennem byen, var der middag på Athens kongeslot, hvor gæsterne blandt andet blev budt på søtungefilet i karrysauce, indbagt oksemørbrad, gåselever med cumberlandsauce og chokoladeis med frugt.

I sin tale til sin yngste datter og sin nye svigersøn, lagde Kong Frederik ikke skjul på sin begejstring over sin datters valg af ægtemand:

"Drag ud, mit barn, til de varme lande. Stift dit og Tinos hjem. Jeg vil give dig et godt råd med på vejen; Tag mor som dit forbillede. Bliv lige så stor en støtte for Tino, som mor har været og er det for mig ...

Min kære Tino. Vi overgiver Anne-Marie i dine hænder, i fuld tillid til, at du vil gøre hende lykkelig og beskytte hende, ligesom hun for sin del vil gøre sit yderste for at gøre dig lykkelig. Hun kunne ikke have truffet et bedre valg. Ingrid og jeg, vi holder ikke bare af dig, vi elsker dig simpelthen! Gud velsigne og beskytte dig og Anne-Marie gennem alle jeres dage." 


Til ALT for damerne i efteråret 2016, fortæller Dronning Anne-Marie: 

"Vi blev gift i Athen den 18. ­september 1964, knap tre uger efter min 18-års fødselsdag. Det lyder nok mærkeligt, men for mig var det ikke så besynderligt at skulle giftes med en konge, jeg kom jo ud af den samme type familie. ­­­Jeg vidste, hvad det hele drejede sig om. Selvfølgelig var det et andet land, et andet sprog, en anden mentalitet, men selve institutionen var jeg jo vokset op med. Og når man er 18 år, er man vildt begejstret for alt, hvad der er nyt og spændende. Jeg var bare glad for endelig at være i Grækenland. Folk var søde, varme og imødekommende. Og der var en spontanitet, som jeg ikke heltvar vant til, men jeg sugede til mig og var meget betaget af det hele."

Parrets tid som konge og dronning i Grækenland blev dog kort.

Allerede tre år senere, i december 1967, flygtede de i eksil i Rom, efter at et modkup mod den militærjunta, der tidligere på året havde taget magten i landet, kiksede. I 1973 blev de afsat og flyttede til London, og i 1974 blev det græske monarki afskaffet ved en folkeafstemning.

Familien kalder sig stadig ved deres titler, ligesom man også på Glücksborgernes stamtræ på det danske kongehus' hjemmeside betegner parret som konge og dronning af Grækenland, og altså ikke med det negativt-klingende "Eks" foran. 


Bruden gør sig klar inden vielsen sammen med  din mor Dronning Ingrid og sine to søstre, Prinsesse Margrethe og Prinsesse Benedikte:



Sveriges nye prinsesse

$
0
0

Klokken 00.41 fredag den 9. marts 2018 nedkom den svenske prinsesse Madeleine med sit og Chris O’Neills tredje barn; en lille pige. 

Prinsessen vejede ved fødslen 3465 gram og var 50 cm lang, og kom til verden på Danderyd Hospital i Stockholm - hvor også det første billede vi fik at se af den lille prinsesse er taget. 


    👑🎀 Adrienne Josephine Alice🎀👑

Kong Carl Gustaf har netop nu til formiddag, afsløret navnene, tiltalenavn og titel på sit og dronning Silvias syvende barnebarn. Det skete på et såkaldt konselj på Stockholms Slott.

Med kronprinsesse Victoria ved sin side fortalte den stolte morfar, at det nyeste medlem af kongefamilien skal hedde Adrienne Josephine Alice.

Han fortalte også, at den lille prinsesse får hertugdømmet Blekinge, og dermed er hendes officielle titel H.K.H. Adrienne Josephine Alice, Prinsesse af Sverige, Hertuginde af Blekinge. 


Klokken 12 er der taksigelsesgudstjeneste (Te Deum) i Slottskyrkan. Her fejrer den kongelige familie, sammen med det officielle Sverige og hoffets medarbejdere, fødslen af den lille prinsesse.


Fortsættes ... 

Anne-Marie & Konstantin - Et liv i eksil.

$
0
0

Kort efter brylluppet i september 1964, blev Anne-Marie gravid med parrets første barn, og den unge nybagte dronning gik i gang med at indrette familiens nye hjem på Tatoi - et stort landsted for foden af et bjerg ved Atticus-sletten, ca. 20 minutters kørsel fra Athen. Tatoi har været i kongefamiliens privateje i mange år, og hovedbygningen er bygget som en russisk "dacha" eller et landhus, og derfor har familien aldrig kaldt det for et slot, men deres landsted. Kongeslottet ligger i Athen, og her blev alt det officielle og audienserne holdt. Tatoi var hjem og familietid. 

Den 21. april 1967 - en måned før dronning Anne-Marie nedkom med sit og Konstantins andet barn, kronprins Pavlos, havde en militærjunta overtaget magten i Grækenland. Det skete efter et statskup ledet af Georgios Papadopoulos. 

Dronning Anne-Marie fortæller til ALT for damerne i 2016: 

"Vi blev vækket midt om natten af min mands privatsekretær, der sagde, at de stod udenfor med maskinpistoler og tanks, og lidt efter lidt fandt vi ud af, hvad det drejede sig om. Vi ­kunne ikke få telefonisk kontakt med nogen, de havde klippet telefonledningerne over, så vi var ret isolerede, og det var meget ubehageligt. Det værste var, at kuppet blev lavet ‘i kongens navn’ - men min mand havde intet med det at gøre."

Kongen samarbejdede med det nye militærdiktatur, men forberedte samtidig i al hemmelighed et modkup, som blev forsøgt gennemført den 14. december 1967, men mislykkedes. Samme dag forlod han landet for aldrig siden at vende tilbage som konge. 

"Min mand vidste, at han var nødt til at prøve at få demokratiet tilbage, men militærjuntaen var ikke interesseret i at samarbejde. I december fløj vi til det nordlige Grækenland, hvor min mand forsøgte at samle en militærgruppe, der skulle lave et modkup, men det lykkedes desværre ikke for ham, for, som han selv sagde, så var han jo ikke opdraget til at skulle lave et kup, og det var de, der var loyale over for ham, heller ikke. Min mand ville ikke være med til at legalisere et diktatur, og dermed have blodsudgydelser i sit navn, og derfor valgte vi at forlade landet."


Det regnede kraftigt, sigtbarheden var dårlig og startbanen næsten oversvømmet. Der var lige præcis nok brændstof på det lille fly, til at familien kunne nå til Italien. Her blev de indlogeret på den Græske Ambassade i Rom, hvor de boede de næste par måneder. 

"Jeg kom med bogstaveligt talt intet andet end det tøj, jeg havde på", har Anne-Marie tidligere fortalt. "Sofía sendte mig nogle sweaters og nederdele, og til Pavlos og Alexia noget af det tøj, hendes egne børn var vokset fra. Det eneste civile tøj min mand havde, var en sportsjakke og et par benklæder, så Juanita (kong Juan Carlos) sendte ham et par ting, der ikke sad alt for godt, men dog kunne anvendes. Vi bekymrede os slet ikke om vores udseende på det tidspunkt. Vi tænkte kun på, hvad der nu skulle ske med Grækenland."


Først den følgende september besluttede parret sig for at leje et hus. Her boede familien indtil 1974 - og dermed er parrets tredje barn, prins Nikolaos født i Rom, det blev han den 1. oktober 1969. 

I 1974 - efter at Athens regering året forinden bekendtgjorde, at kongedømmet var afskaffet og at Kongens apanage ville blive inddraget, samt at alle de kongelige besiddelser i Grækenland, konfiskeret - inklusiv deres ejendomme Tatoi og Mon Repos - stod Konstantin nu helt uden officielle pligter. Han besluttede derfor at genoptage de studier, han måtte afbryde ti år tidligere, da han pludselig blev konge, og begyndte derfor at tage undervisning hos en professor i politisk historie og socialøkonomi ved Cambridge University i England. Dette betød adskillige rejser til England flere gange om året, og Anne-Marie og Konstantin besluttede sig for at det var mere praktisk for dem at bosætte sig i England. 

Efter et lille pit-stop i Danmark på et lille år, mens de ledte efter den rette bolig, flyttede familien til London-forstaden Hampstead. Her etablerede kongeparret en skole, The Hellenic College of London, og fik i øvrigt yderligere to børn, efternølerne Theodora (1983) og Philippos (1986). 


Til ALT for damerne i 2016, fortæller Anne-Marie: 

"I 1994 fratog den græske regering os vores græske statsborgerskab og vores græske ejendomme. Min mand ­klagede til Den Europæiske Menneskerettigheds-domstol i Strasbourg, hvor vi endte med at få ret i, at ejendommene var vores, fordi de var købt privat i sin tid af kong Georg 1. af Grækenland. ­Staten skulle bestemme, om vi skulle have ejendommene tilbage, eller om vi skulle have en kompensation, og det endte med det sidste. Et beløb, som bare slet ikke stod mål med ejedommenes værdi. Enden på den historie er, at staten har taget alting ud af bygningerne, det er blevet registreret og ligger sikkert i nogle kasser et ­eller andet sted. Også alle vores personlige ting, blandt andet vores bryllupsgaver. Men sådan er det."

Siden da er forholdet mellem eksil-kongefamilien og det græske styre dog blevet mildnet:

"I 2003 bestemte min mand, at nu var tiden inde til for alvor at begynde at komme tilbage til Grækenland - så de næste ti år besøgte vi Grækenland hvert år. I 2013 solgte vi vores bolig i London og flyttede permanent hertil. Vi bor i kystbyen Porto Heli på Peloponnese i et dejligt hus, tæt på havet og med en skøn have. Det hele er, som det skal være."

"Min mand har skrevet sine erindringer, som udkom sidste år gennem en avis, og nu er han ved at få dem udgivet rigtigt som bog og få dem ­oversat til engelsk. Ellers er han pensioneret. Uden pension. Vi har det dejligt og er bare lykkelige for at ­være tilbage her, hvor vi skal blive resten af vores dage. Det er der ingen tvivl om."

"Vi blev utrolig godt modtaget af det græske folk, og jeg tror egentlig, at mange grækere er imponerede over den ­måde, vi har holdt kontakten til Grækenland på. De kan mærke, at vi ­virkelig ­elsker vores land."

Anne-Marie & Konstantin - Børnene 

$
0
0

AlexiaAnne-Marie blev hurtigt efter brylluppet gravid, og den 10. juli 1965 nedkom hun med sit og Konstantins første barn, en lille pige. 

Alexia blev født på slottet Mon Repos på Korfu, i øvrigt samme slot hvor Prins Philip, Hertugen af Edinburgh blev født 44 år tidligere. Ved fødslen fik hun titlerne Kronprinsesse af Grækenland, Prinsesse af Danmark - men det varede kun til hendes bror Pavlos blev født den 20. maj 1967. Så blev han Kronprins og hun Prinsesse af Grækenland og Danmark.

Den 9. juli 1999 blev Alexia gift med den spanske arkitekt Carlos Morales Quintana, i den græske St. Sophia Katedral i London. Hun beholdt efter brylluppet rang af kongelig højhed via sin danske titel. Efter brylluppet bosatte parret sig i Barcelona, men bor i dag på Lanzarote i et hus, tegnet af Carlos Morales Quintana. 

Parret har fire børn:

Arrietta (2002), Ana Maria (2003), Carlos (2005) og Amelia (2007)

Gråsten, sommeren 2006:

PavlosPavlos kom til verden den 20. maj 1967 på Tatoi udenfor Athen. Han blev født som kronprins af Grækenland og Prins af Danmark, og blev efter græsk tradition opkaldt efter sin farfar, Kong Paul af Grækenland (Pavlos). 

Han blev uddannet i London på Hellenic College of London (skolen hans forældre grundlagde) og senere på Armand Hammer United World College of the American West i New Mexico, USA. Han afsluttede sin uddannelse med en Master of Science i udenrigspolitik/-service på Georgetown i USA, hvor han delte værelse med sin fætter, kronprins Felipe af Spanien (nu Kong Felipe VI) 

Pavlos giftede sig den 1. juli 1995 med milliadær-datteren Marie-Chantal Miller, i Sankt Sophia Katedralen i London. 

Parret har fem børn:

Maria Olympia (1996), Konstantine Alexios (1998), Achilleas-Andreas (2000), Odysseas-Kimon (2004) og Aristidis Stavros (2008) 

Nikolaos Under eksilet i Rom kom Kongeparret tredje barn til verden - Prins Nikolaos blev født den 1. oktober 1969.

Prins Nikolaos er uddannet fra det græske universitet i London, Hellenic College of London og efterfølgende tog han sin eksamen fra det anerkendte Brown University i Providence, Rhode Island, USA. Han har siden arbejdet med både medier og bankvæsen, men er i dag landskabsfotograf med flere udstillinger bag sig.

I 2009 annoncerede kong Konstantin, at hans søn var blevet forlovet med sin kæreste gennem mange år, Tatiana Blatnik og den 25. august 2010 blev de to gift ved et storstilet bryllup på den græske ø, Spetses. Herefter blev hun Prinsesse Tatiana af Grækenland og Danmark. 

Da dronning Anne-Marie og kong Konstantin flyttede tilbage til Grækenland i 2013, besluttede prins Nikolaos og hans hustru at følge i deres fodspor. Mens Anne-Marie og Konstantin flyttede til den eksklusive lille havneby, Porto Heli, valgte Nikolaos og Tatiana at købe en stor lejlighed i Athen. Parret er begge involveret i velgørenhedsarbejde for de mange grækere , der lever under armod og fattigdom i Grækenland.

Parret har ingen børn, men i stedet har de hunden Rumi - en såkaldt græsk gadehund, hvis skæbne heldigvis blev et liv som halv-royalt kæledyr, da han fik sig et kærligt hjem hos Nikolaos og Tatiana. 

Og den 1. september 2016 blev Rumi storebror, da prins Nikolaos og hans storebror, kronprins Pavlos fandt en lille skravlet tævehvalp i området ved kongefamiliens tidligere hjem, Tatoi - Tatiana besøgte den lille hund i seks dage med mad, før den endelig følte sig tryg nok til at komme frem - og sådan blev den til et nyt familiemedlem. 


TheodoraDer gik 14 år fra Nikolaos blev født i Rom, til parret den 9. juni 1983 fik datteren Theodora. Hun kom til verden i London og fordi hun er født efter at monarkiet blev afskaffet i Grækenland, har hun aldrig officielt fået titlen "prinsesse af Grækenland". Hun er til gengæld Prinsesse af Danmark.

Prinsesse Theodora tog en række kurser i skuespil i London i 00'erne, men det var først, da hun i 2010 flyttede til Los Angeles, at der kom skub i hendes karriere. Her har hun nu efterhånden boet i en del år. 

Hun spiller sekretæren Alison Montgomery i den berømte soap-opera "Glamour", en rolle hun debuterede i tilbagevist efteråret 2011, og derudover har hun også haft forskelle teaterroller og mindre filmroller. 

Prinsesse Theodora kan ikke rigtigt lide det "postyr", som hun kalder det, der følger med at have en kongelig titel. I hvert fald ikke når det handler om hendes hverdag som skuespiller. Derfor bruger hun kunstnernavnet Theodora Greece - et navn, hun har benyttet lige siden hun gik i skole.

Theodora og kæresten Matthew:

For nylig (februar 2018) anskaffede Theodora sig en fem måneder gammel engelsk bulldog, som hun har døbt Meli - hvilket betyder honning på græsk. Meli er fundet på dyreinternatet CDMX, og dermed går Theodora i fodsporene på sin svigerinde, prinsesse Tatiana, der som før nævnt, selv har to hunde og er en stor fortaler for at man skal købe en internat-hund, hvis man vil udvide familie med en hund.

Philippos

Prins Philippos er den yngste af dronning Anne-Marie og kong Konstantins fem børn. Han kom til verden på St. Mary’s Hospiral i London den 26. april 1986. 

Prins Philippos er, ligesom sin ældste bror, Pavlos, uddannet fra Georgetown University og arbejder som finansanalytiker på Wall Street, verdens største finanscentrum. Et job som kronprins Pavlos, såmænd også havde engang. - "Jeg arbejder for at leve. Alle skal arbejde, og på det område er jeg ikke anderledes end andre," har Philippos sagt til magasinet Gotham.

Selv om Philippos ofte er at finde på lister over verdens mest efterstræbte unge kongelige, så er han en mand, der sjældent er at finde i medierne. Han dukker dog ofte op på familiebilleder med majestæter og kongelige fra både Danmark, Spanien, Grækenland og England. Faktisk tæller prinsens gudforældre dronning Elizabeths mand, hertugen af Edingburg, prins Philip, den tidligere konge af Spanien (hans onkel) Juan Carlos, den afdøde prinsesse Diana samt hans kusine, den spanske prinsesse Elena.

Philippos og hans storesøster, prinsesse Theodora, har altid haft et meget nært forhold - de blev begge født en del år efter deres tre ældre søskende. I dag bor de begge i USA - han og kæresten Gabrielle DiBuono i New York og hun i Los Angeles. 



Dronningens fødselsdag 🇩🇰

$
0
0

I går fyldte dronning Margrethe 78 år, og præcis klokken 12:00 gik dørene op bag balkonerne i Christian IX’s Palæ på Amalienborg og fødselaren trådte ud til folkets jubel. 

Massevis af glade danskere var traditionen tro dukket op på slotspladsen nedenfor - og med flag og smil blev der råbt tillykke op mod majestæten. 🎈🇩🇰🎈🇩🇰🎈

Dronningen stod først alene på den midterste balkon, mens hendes familie stod på hver sin side på de andre to balkoner. Dernæst samlede Dronningen stolt sine børnebørn og kort efter kom også kronprinsesse Mary samt prins Joachim og prinsesse Marie ud til den efterhånden store flok. Som den eneste manglede kronprins Frederik - han rejste i weekenden på et privat besøg i Grønland. 

Det er Dronningens første fødselsdag efter hun mistede prins Henrik den 13. februar - men familien og de mange fremmødte danskere på slotspladsen, gjorde ihvertfald deres for, at hun ihvertfald ikke følte sig alene på dagen ❤️🇩🇰


It’s a Prince! 🇬🇧👶🏼👑

$
0
0

Tidligt mandag morgen (23. april) kørte en bil fra prins William og hertuginde Kates hjem på Kensington Palace i London, med kurs mod St. Marys Hospital. Og så vidste man jo nok hvad der var under opsejling ... 👶🏼

Klokken 11.01 britisk tid (hvilket er 12.01 dansk tid) nedkom hertuginde Kate med parrets tredje barn; en velskabt lille søn. 

Den lille ny vejer 3,8 kilo og det hele forløb uden komplikatoner. Hertugindens mand, prins William, var til stede ved fødslen, skriver hoffet. 

Familien har naturligvis fået overbragt den gode nyhed, og mandag eftermiddag hentede prins William den lille ny prins’ to ældre søskende, prins George og prinsesse Charlotte, så de kunne se deres lillebror. 

Omkring klokken 19 dansk tid, skete så endelig dét som de mange pressefolk udenfor St. Mary’s Hospital havde ventet på; Hertuginde Kate og prins William trådte ud og fremviste deres nyfødte søn - som i øvrigt er nummer fem i rækken til den britiske trone. 

Hertuginden så lykkelig og afslappet ud, mens hun holdt sin meget nyfødte søn i armene. Den stolte far og ægtemand lagde beskyttende armen om sin hustru, mens fotograferne skød løs.

Den lille nye verdensborger, var svøbt i et hvidt, blødt tæppe, og ænsede slet ikke den virak han skabte - nu er han hjemme på Kensington Palace i trygge rammer og nu kan vi så bare vente på at hans navn bliver afsløret. 

Den lille ny prins og hans forældre forlader St. Mary’s Hospital for at tage hjem til Kensington Palace:

Hvis der er noget den britiske presse elsker, så er det at spotte tegn på hyldest til prins Williams afdøde mor, prinsesse Diana, i ting hertuginde Kate gør - og i går var det hendes tøjvalg der faldt dem i øjnene. Igen ...

For Kate havde valgt en rød kjole med hvid krave, da hun i går forlod den berømte Lindo Wing på St. Mary’s Hospital. Da prinsesse Diana efter fødslen af prins Harry i 1984, trådte ud af præcis samme dør, var hun nemlig også iført en rød kjole med hvid krave. Så lad os bare holde ved den søde tanke om, at Kates kjolevalg var en lille kærlig hilsen til hendes søns afdøde farmor ❤️


Og når vi skriver igen, er det fordi at Kate efter fødslen af sin første søn, prins George forlod hospitalet i en lyseblå kjole med prikker ... Så bliver det næppe svært at gætte hvad prinsesse Diana var iført da hun første gang fremviste prins William i 1982? Den var muligvis mere grøn end blå, men den var prikket! 💙

Mexicansk besøg i Holland

$
0
0

I går lagde de. Mexicos præsident Enrique Peña Nieto og hans kone Angélica Rivera de Peña vejen forbi Holland til et lille officielt besøg. Kong Willem-Alexander og dronning Máxima bød præsidentparret velkommen med en ceremoni på Noordeinde Paladset i Haag.  

Mexicansk besøg i Spanien

$
0
0

Efter at have besøgt Holland i tirsdags, fortsatte det mexicanske præsidentpar deres arbejdstur og i går var turen kommet til Spanien. Ærligt at sige var det en noget mere varm velkomst der mødte præsidentparret her - det var tydeligt at den spanske dronning Letizia og præsidentfrue, Angélica Rivera var oprigtigt glade for at gense hinanden. Der var ikke meget varme at spore fra hollandske Máxima dagen før ... 

De to par stillede op til de obligatoriske billeder foran Zarzuele Paladset inden de gik indenfor og spiste frokost sammen.

Video: https://youtu.be/m3Gz6qWZP7Q

Dronning Letizia var klædt i Carolina Herrera-design, en af hendes foretrukne spanske designere:

Haakon & Mette-Marit besøger Baltikum

$
0
0

I disse dage (23.-26. April) er det norske kronprinspar på officielt besøg i de baltiske lande, Letland, Litauen og Estland i anledning af 100 års jubilæum for deres uafhængighedserklæring. 

Besøget startede i Letland i går hvor Præsident Raimonds Vējonis og førstedame Iveta Vējone bød kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marit velkommen med en ceremoni på præsidentpaladset i Riga.

Efter frokost gik turen til Letlands Nationalbibliotek, Lysslottet:

Mandag aften bød Præsidentparret på middag i anledning af det officielle besøg:

Tirsdag 24. april 2018:

Det norske kronprinspar fortsatte deres officielle tur rundt i de baltiske lande, og på anden dagen ankom de til Litauen. Her blev de hilst velkommen ved præsidentpaladset i Vilnius af præsident Dalia Grybauskaite. 

Onsdag 25. april 2018:


Onsdag 25. april /  Torsdag 26. april 2018- fortsat:

Kronprinsparrets tur rundt i de baltiske lande sluttede med et besøg i Estland. På tredje og sidste dagen deltog parret, ligesom de andre dage, i flere forskellige arrangementer. 

Først blev de indledningsvis modtaget af Estlands præsident, Kersti Kaljulaid som bød parret velkommen på præsidentpaladset i Tallinn. Efter velkomsten tog kronprinsparret "arbejdshandskerne" på og plantede et egetræ i parken. 

Senere på dagen besøgte de blandt andet Telliskivi Creative City, et sted fyldt med spisesteder og rendezvous-oaser, moderne virksomheder og organisationer, og efterfølgende gik turen til Den Gamle By i Tallinn sim udelukkende består af gamle historiske bygninger.


Onsdag aften deltog kronprins Haakon og Kronprinsesse Mette-Marit i en officiel middag på Kadriorg Kunstmuseum i Tallinn:


Kronprinsen 50 år - Royal Run Aalborg 

$
0
0
👑🇩🇰 Tusindvis af danskere var mandag formiddag mødt op for at fejre og løbe med kronprins Frederik i Aalborg.

Her blev der sunget fødselsdagssang, før startsskuddet lød - og det var en veloplagt Kronprins, der bød velkommen.

"Det tyder på stabile temperaturer og ikke for meget medvind. Jeg noterer mig, at vinden blæser fra nordøst. Normalt kommer den med fuldt fart fra vest, men det hjælper os alle til at få et særdeles godt løb. Glem alt andet og bare løb i de minutter og tænkt på, hvor dejligt det er at komme ud og røre sig", sagde Kronprinsen.

Fødselsdagsløbet Royal Run er delt op i temaer, der afspejler Kronprinsens liv.

I Aalborg var temaet barndommen, og derfor løb Kronprinsen sit første 'One mile'-løb (1,609 kilometer) med børn. 

Undervejs på ruten gav Kronprins Frederik highfives til de fremmødte danskere. Og det var en smilende Kronprins, der kom i mål:

"En fantastisk rute. Det fås ikke bedre. Det er dejligt at bevæge sig og godt at se så mange mennesker. Det er jo en form for drøm, som er ved at udfolde sig. At 70.000 stiller til start kan kun glæde mig rigtig, rigtig meget," sagde kronprins Frederik til TV 2 efter løbet. 

Næste stop på ruten var Aarhus, hvor temaet var studietiden. Derefter Esbjerg, hvor fokus var soldatertiden. I Odense, hvor Kronprinsesse Mary var med, var der OL-tema, og i København er der fokus på fremtiden som Danmarks kommende konge. 👣☀️🤴🏻🇩🇰👑

#royalrun #kronprinsen50år 


(Video: Christina M. S. Kjær, Aalborg) 

Long time no see ... 

$
0
0

Der har været bomstille her på bloggen i flere måneder - og ganske ufrivilligt endda! Pludselig en dag virkede den bare ikke. Jeg kunne ikke skrive - eller det kunne jeg godt, men den slettede det når jeg ville publicere - og billeder ville den slet ikke høre tale om! Så jeg gav op og postede i stedet udelukkende på facebooksiden. 

For der har jo være nok at skrive om: Kronprinsens 50-års fødselsdag, Prinsesse Adriennes barnedåb, Kronprinsfamiliens besøg på Færøerne, Statsbesøg fra Frankrig og meget, meget mere ... 

Mange gange har jeg forsøgt herinde, men det har bare været det samme ... indtil i dag!

Nu ser det tilgange ud til at virke igen, så NU skal der da liv i den blog igen!  🤗🇩🇰🍀👑


Prinsesse Adriennes barnedåb 

$
0
0

👑🌸💒 Det sidste skud (indtil videre) på den svenske royale stamme, blev fredag den 8. juni  - på sine forældres 5-års bryllupsdag - døbt i Drottningholms Slottskyrka; lille Prinsesse Adrienne fik sit navn på en smuk sommerdag, omgivet af den nærmeste familie og venner.

Der var ingen kongelige på listen over faddere til den lille Prinsesse, til gengæld består "Team Adrienne", som Prinsesse Madeleine selv kaldte dem på Instagram, af nære venner og et enkelt familiemedlem på Chris O’Neills side, nemlig hans niece, dåbsbarnets kusine: 

Anouska d'Abo (Chris’ niece)

Coralie Charriol Paul (Privat ven af parret)

Nader Panahpour (Chris’ barndomsven)

Gustav Thott (Privat ven, gift med Madeleines bedste veninde, Louise)

Charlotte Kreuger Cederlund (veninde til Madeleine) 

Natalie Werner (veninde til Madeleine) 

💒🌸👶🏼🌸💒

Dåbsbarnets mor, Prinsesse Madeleine var smuk som altid, i florlet sommerkjole og med blomsterkrans i håret, da hun selv bar sin yngste datter til døbefonden, som traditionen tro var fyldt med vand fra en kilde på Öland, hvor kongefamilien har deres sommerbolig, Solliden. 

Storesøster Leonore vimsede som sædvanlig rundt i kirken under gudstjenesten, dansede lidt, og fik pludselig trang til at tage sine sko af og studere dem lidt ... tja hvorfor ikk!? 👧🏼 Elsker at børnene får lov at fylde på den totalt afslappede måde, og virkelig er i centrum ved sådanne begivenheder i den svenske kongefamilie. 💒👑

De officielle billeder:"Team Adrienne! 💗" sådan beskriver Prinsesse Madeleine selv dette billede på sin private Instagram profil. 

Fadderne er (fra venstre): Coralie Charriol Paul, Nader Panahpour, Natalie Werner, Anouska d'Abo, Gustav Thott og Charlotte Kreuger Cederlund.📸 Foto: Erika Gerdemark/Kungahuset.se

Generalprøve torsdag den 7. juni:

William & Kate i Norge - Gallamiddag

$
0
0

Torsdag aften var Kong Harald og Dronning Sonja værter ved en gallamiddag på Kongeslottet i Oslo. Ud over æresgæsterne og Kronprinsparret, var også Prinsesse Märtha Louise og Prinsesse Astrid (fru Ferner) til stede ved middagen, der blev holdt i den store spisestue. 

Både Kong Harald og Prins William holdt taler. Kong Harald begyndte sin tale til Hertugeparet ved at understrege de tætte bånd mellem Norge og Storbritannien, og mellem de to kongehuse:

“The Queen and I are delighted to welcome you on your first official visit to Norway. You are family. And that makes this visit very special – for the Queen and me, and for all of us ...”

Prins William pegede også på de mange bånd mellem de to lande - historisk, politisk og økonomisk.

Menuen under den kongelige middag bød på kongekrabbe og avocadoruller med kartoffelchips og yuzumayonnaise. Pocheret hellefisk, løg- og champignontærte med trøffel og sennepssauce - og til dessert lakris cremeux (let, saftig og letsmeltende chokoladecreme) med blodappelsin- og yoghurtsorbet. 

Under deres besøg bor Kate og William i Kong Haakon Suiten på Kongeslottet. Her har både Dronning Elizabeth, samt Prins Charles og Camilla tidligere boet under deres besøg i Norge.

Viewing all 617 articles
Browse latest View live