Selv kjolen var stor, og kreeret af nogle virkelig luksuriøse materialer; en sølv-hvid Lamé bund dækket i tyl og gamle kniplinger. Den enorme mængde af blonder, bliver reddet fra at blive for overvældende ved den relative enkelhed af kjolens facon.
Kjolen blev designet af Jean Dessès, en parisisk skrædder med græske rødder og salon i Athen. Så kjolen blev lavet i Grækenland af græske syersker - helt efter brudens ønske.
Smykkerne og diademet af diamanter og platin, er senere gået igen, nemlig i 2004 da kronprins Felipe giftede sig med Letizia Ortiz - her bar bruden både sin svigermors bryllupssmukker og diadem.
Tilbage i Athen, den 14. maj 1962, fandt den katolske vielsesceremoni sted i St. Denis Katedralen, og var den første af de tre. Katedralen var dekoreret med tusindvis af gule og røde roser, de spanske farver.
Den græsk-ortodokse vielse fandt sted ved middagstid i Metropolitan Cathedral of the Virgin Mary. Som en del af den ortodokse ceremoni, byttes der ringe tre gange, ligesom der bliver holdt kroner over hovederne af brudeparret i tre omgange. Kronerne ved brylluppet var de samme som blev brugt ved Sophias forældres bryllup i 1938. Hele ceremonien er meget følelsesladet, og selvom Sophia var glad og smilende ved sit bryllup, måtte hun knibe et par tårer under ceremonien.
Til slut blev parret viet ved en civil ceremoni på det græske kongeslot, og Sophia "skiftede navn" til Sofia - den spanske udgave af hendes navn. Efterfølgende var der naturligvis stor bryllupsfest for de mange kongelige (og ikke-kongelige) inviterede gæster.
Sofia og Juan Carlos mødtes på et krydstogt i det græske øhav i 1954 - et krydstogt for alle de unge europæiske kongelige, som Sofias mor, dronning Frederike havde arrangeret. Dengang lå det ikke i kortene at Juan Carlos skulle blive konge, for Spanien var på det tidspunkt regeret af diktatoren Francisco Franco. Han valgte i 1969, at Juan Carlos skulle være hans efterfølger, og at monarkiet dermed skulle genindføres efter hans død. Det skete den 22. november 1975, og parret blev dermed konge og dronning af Spanien.
Sofia har tidligere joket med, at Juan Carlos faktisk aldrig rigtig "officielt" har friet til hende. Han kastede i bogstaveligste forstand spørgsmålet til hende, under en event på Beau Rivage Hotel i Lausanne. Her kastede han en lille æske imod hende, og råbte "Sofi, grib den!" - og det gjorde hun. I æsken lå en ring lavet af smeltede gamle mønter, som kunne dateres tilbage til Alexander den Stores regeringstid. "Så nu gifter vi os, ikke?" skulle en glad Juan Carlos efterfølgende have spurgt....og det gjorde de jo så.
- Og efter brylluppet drog det nygifte par på bryllupsrejse. Den varede hele fire måneder, og startede fra De Ægæiske Øer, og sluttede i London.