Brylluppet var på alle måder anderledes end Joachims første bryllup; Det var mindre, blev holdt i hans lokale kirke i Møgeltønder, og der var varme og ægte kærlighed i luften.
Dybt, dybt romantisk! Så kort og præcist kan det beskrives.
Og lige netop der, vandt han mange danskeres hjerter (om ikke andet, så sympati) Joachim har ellers i mange år, fået skyld for at være noget af en stivnakket fyr, og har absolut ikke været kendt for, sådan at udbasunere sine følelser offentligt. Men kærligheden til Marie har i den grad tøet ham op, og da han endelig fik sin brud at se, sank han helt uventet i knæ og krammede sine sønner, mens han kæmpede med tårerne. Han var meget, meget rørt og ingen kunne være det mindste i tvivl om, at det her var ægte kærlighed. Her stod en meget, meget lykkelig og forelsket mand!
Marie Cavallier - som hun stadig hed da hun ankom til kirken - var synligt nervøs, og hun kæmpede mod vinden, der flere gange på turen fra bilen og ind i kirken, var ved at hive sløret af hende. Ved sin side havde hun sin far, og det var uden tvivl en stolt far, der fulgte sin smukke datter op ad kirkegulvet til hendes ventende prins - eller prinser, for sammen med Joachim stod jo hendes to små "sidegevinster", Nikolai og Felix. De satte sig efterfølgende på deres pladser, og da selve vielsen gik igang og alle gæsterne - og den danske befolkning hjemme bag TV-skærmene - så brudeparret love hinanden evig kærlighed og troskab, blev prins Felix overmandet af træthed, og nappede sig en lille lur.
"Ja eller oui. Det er alt det, der skal siges, for at I vil dele jeres tilværelse," sagde biskop Erik Norman Svendsen i sin tale, og nævnte både prins Joachims skilsmisse og Maries opvækst som skilsmissebarn.
JA blev der sagt, og midt i det store rosenhjerte som lå på gulvet kirken, sådan at brudeparret sad inde i det - en Sønderjyske tradition, i øvrigt - fik Danmark en ny prinsesse;
Hendes Kongelige Højhed Marie Agathe Odile, prinsesse af Danmark, grevinde af Monpezat.
Maries brudekjole var en haute couture kreation, udført i 1800-tals inspirerede Calais-kniplinger med blomstermotiver i fransk broderi, designet af David Arasa og Claudio Morelli fra modehuset Arasa Morelli i Genève. Den var i fed offwhite silke, og foret med elfenbensfarvet repsvævet silketaft fra Buche i Loiredalen, og havde et tre meter langt slæb, samt et meget, meget smukt slør, ligeledes kantet med kniplinger, der var sat fast på et smukt diadem, som Marie dagen før fik af sin kommende svigermor, dronning Margrethe.
Traditionen tro - i Danmark vel at mærke - var det gommen der sørgede for brudebuketten, noget der i Frankrig er brudens egen opgave. Og udover hvide franske liljer, var der, som der er skik for i den kongelige familie, naturligvis myrter fra Fredensborg Slot - af dem dronning Ingrid i sin tid havde med fra Sverige og plantede i slotshaven. De hvide liljer er også med en kærlig tanke tilbage på den gamle dronning, prins Joachims elskede mormor, som på nøjagtig samme dato 73 år tidligere, bar hvide liljer i sin brudebuket. Lige siden har begge dele været "fast inventar" i danske kongeliges brudebuketter. Derudover var der vinterbyg fra Schackenborgs marker, små sarte cremefarvede roser og pistace grønt. Underkanten af buketten var dækket af med grønne camellia-blade fra Munch & Levisons over 100 år gamle Camelliatræ, og manden bag værket var Jan Munch fra Munch & Levison.
Efter vielsen kørte det nygifte par gennem Møgeltønders brostensbelagte slotsgade mod Schackenborg, i en gammel Bugatti Coupe Napoleon, Krone 41, og hele vejen blev de hyldet af tusindvis af sønderjyder, som vinkede og hujede af glæde.
Efter portene til Schackenborg Slot var lukket, blev brylluppet en privat fest for de 287 inviterede gæster, og her åbnede prins Joachim op i en meget personlig tale til sin nye kone.
Joachim har ordet i sin magt, og det både på fransk og dansk. For hans tale til prinsesse Marie blev naturligvis holdt på fransk. Det var det franske sprog, der førte de to sammen, da de til et jagtselskab på Valdemars Slot sad ved samme bord. Her var prinsen den eneste, som kunne tale med Marie på hendes modersmål.
At prins Joachim elsker sin Marie, og at hun er hans livs kærlighed, lagde han ikke skjul på. Faktisk var Joachims tale en så personlig kærlighedserklæring, at der ikke var et øje tørt hos de gæster, der virkelig forstod fransk. Og at Joachim elsker sin Marie, er der vist heller ingen danskere (af os på sidelinjen) der er i tvivl om - manden lyser og smiler og er i det hele taget en helt anden mand, end den prins Joachim vi kendte før Marie kom ind i hans liv.
Maries far, Alain Cavallier, holdt aftenens anden tale, hvor han bevægende og ærligt fortalte, hvor glad han var for, at prins Joachim nu var blevet Maries mand og hans svigersøn. For Marie fortjener kun det bedste, og her har Joachim hele svigerfamiliens opbakning.
Hverken dronningen eller prins Henrik holdt tale, men ved en middag på Gråsten Slot aftenen før lagde ingen af dem skjul på, hvor glade også de var for igen at se prins Joachim lykkelig, og for at få en ny svigerdatter ind i familien.
De små prinser, Nikolai og Felix, hyggede sig gevaldigt under farmands og Maries bryllupsfest. De fik lov til at være oppe længe og løb rundt og legede. De var også oppe, da der sidst på aftenen var fyrværkeri over Schackenborg, og der blev danset brudevals og klippet sokker.
Brudeparret forsvandt ikke i nattens mulm og mørke, men inviterede næste morgen på morgenmad inden der blev taget afsked med familien. Så var det til gengæld også blevet tid til bryllupsrejsen - og til at leve lykkeligt til deres dages ende...
Time for pictures..... <3
