Og lidt ekstra ...
Søndag morgen (29. maj) postede Prinsesse Madeleine disse skønne billeder af to små glade kusiner, på sin egen Facebook profil med ordene: "My sister and I are blessed as mothers with two sweet little girls who adore each other!"
↧
Prins Oscars dåb - de officielle billeder
↧
Leonores første arbejdsdag
Vi er vist inde i en svensker-stime herpå bloggen; de sidste mange indlæg omhandler den svenske kongefamilie ... Så blev der født en prins - og en til. Så havde kongen fødselsdag, så skulle den ældste af de to nye prinser døbes, og i fredags (3. juni) skulle prinsesse Leonore så på sin første officielle opgave nogensinde.
Leonore bærer, udover sin prinsessetitel, titlen Hertuginde af Gotland, og da den lille pige blev døbt den 8. juni 2014 fik hun en helt særlig gave fra sit eget hurtugindedømme; nemlig gotlandshesten Haidi.
Den skulle Leonore så møde i fredags, og hesten fik da også lige et par klap men ellers havde den lille krudtugle (Leonore, ikke hesten) mere travlt med at løbe rundt på marken sammen med en noget forpustet barnepige, der også var med på turen, og ville derudover allerhelst bare plukke fine sommerblomster. Hun endte endda også med selv at gnaske den gulerod i sig som var tiltænkt hesten.
... I mellemtiden havde Leonore skiftet til en tør og ren kjole, inden turen gik videre.
↧
↧
Funny face 2016
Vi har slet ingen Funny Face-indlæg haft i 2016, så nu må det vist være på tide ...
Hvis norske kong Harald sommetider ligner en lidt søvnig, ældre herre - så skal man ikke lade sig snyde. Bag det søvnige ydre gemmer sig en lattermild, humoristisk mand - se bare her fra et tv-interview med NRK:
Det er sikkert heldigt at det ikke var kronprinsesse Victoria der sad ved siden af kong Harald
på de øverste billeder her... Ligeså mild og smilende hun kan være, ligeså surt et fjæs kan hun
da godt nok stille op. Uha!
Dronning Máxima er altid garant for et festligt fjæs ...
↧
Regentparret og Smadremanden
Dronning Margrethe og prins Henrik besøgte torsdag aften den 30. juni, Zirkus Nemo på Tangkrogen i Aarhus. Her blev de modtaget af cirkusdirektør Søren Østergaard og fru Lisbet Lundquist, og ikke mange minutter inde i forestillingen fik Søren Østergaard i skikkelse af den (u)charmerende "Smadremanden" både publikums og regentparrets humør helt i top, da han gav dem en lille opsang: "Hold nu kæft, mand. I er fandme det grimmeste publikum, jeg nogensinde har set. Hold nu kæft Åååårhus, hvor er I grimme," lød det fra Smadremanden til Dronningens store begejstring.
Tidligere på dagen besøgte prins Henrik i øvrigt Tunø for at stå for åbningen af den 30. udgave af Tunø Festivalen. Ved samme lejlighed blev prinsen udnævnt til æresmedlem af Tunø Festivalforening.
↧
Prinsedåb i det svenske - H.K.H. Prins Alexander
Fredag formiddag stod i dåbens tegn for den svenske kongefamilie, da lille Prins Alexander skulle have sit navn.
Alexander Erik Hubertus Bertil, Prins af Sverige, Hertug af Södermanland, blev født den 19. april 2016 og er Prins Carl Philip og Prinsesse Sofias første barn. I rækken af børnebørn er den lille gut Kongen og Dronningens femte.
Dåben fandt sted i Drottningholms slottskyrka i fredags den 9. september 2016, og efterfølgende var gæsterne inviteret på frokost inde på slottet.
Der var valgt fem faddere til den lille Prins:
- Kronprinsesse Victoria
- Lina Frejd (Prinsesse Sofias søster)
- Victor Magnuson (fætter til Prins Carl Philip)
- Jan-Åke Hansson (personlig ven af parret og CP's Best man ved brylluppet sidste sommer)
- Cajsa Larsson (personlig veninde)
De officielle dåbsbilleder:
↧
↧
Den dag Mary besøgte Aabybro
For tre uger siden, fortalte min søster mig en hemlighed. En royal hemlighed. Det var endnu ikke offentliggjort - men torsdag den 15. september ville kronprinsesse Mary besøge Aabybro, for at indvie den nye skole. WOW!
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
Hele mit liv, og det har varet 37 år nu, har jeg været royalist, så at kronprinsesse Mary kom til MIN barndomsby, det ER da stort. Det var dog ikke MIN skole, hun skulle indvie da den pt. er ved at blive jævnet med jorden - men den spritnye skole som netop er blevet bygget på grunden ved siden af - altså der hvor vi andre spillede rundbold (og frygtede at få en bold i hovedet) for efterhånden ret mange år siden ...
Aabybro er ikke helt ukendt territorium for Kronprinsessen, da hendes gode veninde og gudmor til prinsesse Isabella, Malou Skeel, bor i Aabybro sammen med sin mand, godsejer og hofjægermester Jørgen Skeel, som i mange år har været privat ven og jagtkammerat med kronprins Frederik. Parret bor på Birkelse Hovedgård lige udenfor byen, og ofte er det her Kronprinsparret sammen med andre private venner, tilbringer nytårsaften. Desuden har parrene holdt op til flere ferier sammen i både Blokhus og Skagen, hvor Malou og Jørgen Skeel har sommerhuse.
Men igår var hun der altså, Mary, i MIN gode gamle barndomsby, good old Aaby. Her blev hun modtaget af borgmester Mogens Gade, som i dagens anledning havde iført sig den fine borgmesterkæde ... Det er jo ikke hver dag en kronprinsesse kommer til byen, så det MÅ lige med herpå bloggen ...
Malou Skeel var blandt fadderne, da lille Prinsesse Isabella blev døbt i 2007.
På billedet ses hun lige bag Kronprinsessen og dåbsbarnet.
Kronprinsesse Mary og Malou Skeel på privat ferie
... Og med sønnerne Prins Christian og Holger
↧
Dronningen og Luthers rose
Overrasket. Ja, sågar vældig overrasket. Det var, hvad Hendes Majestæt Dronning Margrethe blev, da hun for halvandet år siden fik en henvendelse fra Slotskirken i den tyske by Wittenberg med en opfordring til at bidrage med et alterforhæng til en af kirkehistoriens mest berømte kirker.
Fra tysk side var ønsket, at dronning Margrethe skulle designe et antependium til kirken, som reformatoren Martin Luther skrev ind i kirkehistorien, da hans 95 teser blev slået op på kirkedøren i 1517. Som optakt til 500-årsjubilæet for den lutherske reformation er kirken blevet restaureret. Søndag den 2. oktober genåbnes kirken, og ved den lejlighed vil dronning Margrethes antependium blive taget i brug for første gang.
Dronning Margrethe tager imod på Fredensborg Slot. Hun venter i sit arbejdsværelse med de kraplak-farvede vægge. Fra værelset er der udsigt til den brede akse gennem barokhaven, som forbinder Fredensborg Slot med Esrum Sø. Nordsjællands landskab anes i det fjerne. Bakket og grønt.
Det er her i arbejdsværelset, der er prydet af dronning Juliane Maries store familieportrætgalleri med 24 malerier, at en god del af antependiets broderier er blevet til. Antependiet er for længst kørt til Wittenberg, så denne formiddag er et bundt med rester af broderigarnet gemt i Dronningens sytaske det nærmeste, man kommer på at fornemme farvespillet på antependiet. Mens lyset strømmer gavmildt for årstiden ind gennem et af de sprossede palævinduer, åbner dronning Margrethe sin sytaske og finder posen med bomuldsgarnet i udsøgte farver, som hun har brugt til det omfattende arbejde.
”Det begyndte med, at jeg blev opfordret, og i maj 2015 besøgte jeg Wittenberg og så kirken. Man ønskede, at det skulle være et rødt antependium, man kunne bruge i pinsen og ved særlige festlige lejligheder. Pinsen er Helligånden, og det har noget med flammer at gøre, så jeg så for mig, at det ville være flot at bruge flammemotivet. Der er en dobbelt symbolik i det motiv, for flammer passer vældig godt til Luthers person. Der stod virkelig ild af ham. Han var en flammende type med et kolossalt fut i, som kan sætte brand i mange.”
Til midtermotiv har Dronningen valgt Lutherrosen. Hvilket forhold har Dronningen til dette symbol?
”Jeg syntes, det var vældig oplagt at bruge Lutherrosen som det samlende midtermotiv. Lutherrosen sidder over døren til det hus, hvor han boede i Wittenberg. Det er den hvide rose med fem blade, som er typisk for middelalderens stiliserede rose, og i midten er et sort kors på et rødt hjerte. Rosen er meget central i kristen symbolik.”
Sarons rose?
”Ja. Den vilde rose er så regelmæssig, dufter, og samtidig er den omgivet af torne, hvilket giver en ekstra dybde. Jeg har også brugt Lutherrosen på en af messehaglerne til Haderslev Domkirke, men det var først, da jeg sad med nogle brochurer fra Wittenberg, at det gik op for mig, at Lutherrosen er hvid. Jeg har ved flere lejligheder gengivet den i rød. Man kan jo lære ...”
I år er det 40 år siden, at Dronningen lavede de første kirketekstiler. Det var tre messehagler til kirken på Fredensborg, hvor hun stod for skitser og en del af broderierne. Siden de første kirketekstiler har hun holdt sig til frihåndsbroderi med såkaldte petit point-sting, som er en stramajteknik.
"Man bruger mange timer på det, og man arbejder med det helt kontinuerligt, for en ting var, at jeg havde besluttet, hvordan det skulle tage sig ud. Men hvordan de enkelte sten skulle lægges, det ved man først, når man sidder med det. Jeg tegner mit mønster i hånden på kvadreret papir. Farverne har jeg inde i hovedet, men i sådan et tilfælde som her, har jeg tænkt mig vældig grundigt om, hvad jeg vil med farverne. Jeg har et bestemt antal af de røde farver, som jeg bruger, men der er ingen postkasserød eller julerød, men et antal af de mørkere og lysere røde, orange og pink, så de røde farver blander sig. Jeg bruger flere farver af gangen for at få de enkelte virkninger frem. Det giver mere dybde, og så er det væsentligt sjovere at sy.”
Det var en ære, da Dronning Margrethe blev spurgt af Wittenberg Kirkes folk, om hun ville sy klædet, og derfor har hun brugt lang tid på det, fortæller hun:
"Jeg synes, det var en spændende udfordring, hvor jeg indimellem tænkte: ’Du er ikke rigtig klog’. Men det meste af tiden var jeg virkelig bidt af det. Det var en stor fornøjelse at sidde med det dag efter dag.
Derfor var det også til tider svært at lægge klædet fra sig," siger dronningen.
- "Det er faktisk ret opslugende, og det kan være helt svært at holde fingrene fra det på en dag, hvor man egentlig har mange andre ting, man skal ... Når man laver noget på den måde, og det vokser mellem hænderne på en, så er der mange gange, hvor man tænker: ’Jeg kan da godt nå en halv time til. Jeg skal liiiige se, hvordan den næste farve virker."
Dronning Margrethes eget liv er et eksempel på, hvordan forholdet til kirkegang kan ændre sig gennem livet. Et par år efter hun var blevet regent i 1972, besluttede hun sig for at prøve at gå i kirke, så mange søndage som det var muligt, når hun var i Danmark. Hun har i tidligere interviews understreget betydningen af, at der ikke nødvendigvis er en modsætning mellem tro og intellekt.
”Man skal virkelig bruge både hoved og hjerte. Der er frit slag til begge sider. Nogle søndage er det det ene, man får en masse med hjem til, og andre søndage er det måske det andet. Før jeg blev regelmæssig kirkegænger, havde jeg vel en forestilling om, at det skulle være åh så inderligt, og det lå mig i hvert fald delvist temmelig fjern. Men så opdagede jeg, at der var en masse spændende ting, man kunne tilegne sig, og en viden, der kalder på den mere intellektuelle side. Men den intellektuelle side er heller ikke nok.”
”Jeg kan sagtens få den videnskabelige verden til at gå hånd i hånd med troens verden. Jeg er videnskabeligt interesseret i eksempelvis arkæologi og derfor også interesseret i andre emner, som går langt længere tilbage i tid end mennesker og dyr. Jeg tror, mennesket har fornemmet, at der er noget, og så har de fået det at vide. Og det er der, kristendommen kommer ind. Det er Gud, som har skabt os alle og hele verden. Universet er ikke blevet til af sig selv. Det er skabt. Jeg ved udmærket godt, at der er folk, som bilder sig ind, at det kan man ikke sige, når man ved, at universet er endeløst, men jeg synes, at når man har sagt endeløst, så har man også sagt, at der må være noget udenfor igen.”
Hvad er for Dronningen kendetegnende ved en god gudstjeneste?
”En rigtig god gudstjeneste er der, hvor evangeliet, de øvrige tekster, prædiken og salmevalg hænger ubrydeligt sammen. Luther var ikke bare glad for musik, men decideret musikalsk, skrev en række salmer og gjorde meget ud af, at en gudstjeneste skulle være en festlig begivenhed. I dag har de fleste gudstjenester i folkekirken et festligt tilsnit. Man skal ikke gå rundt og putte med det. Det kommer delvist fra Luther, men også fra Grundtvig, som jo var en mand for hvem den festlige side betød meget. Det, vi synger fra søndag til søndag, er noget af det bedste."
”Jeg synes, at en af glæderne ved at gå i kirke er det at gale med på salmerne, alt hvad man kan. Jeg ville ønske, at folk turde synge med. Man deltager i gudstjenesten ved at synge salmer. Jeg har ikke meget stemme, men jeg har altid kunnet lide at synge. Det gør jo ikke noget, hvordan man synger, for der er både orgel, et lille kor eller en forsanger.”
Er der led i gudstjenesten, som betyder noget særligt for Dronningen?
”Jeg sætter stor pris på altergangen og har gjort det, siden jeg blev fast kirkegænger. Det er en stærk ting med en altergang, og man kan komme med, hvad man nu har i sig den dag. Kan man ikke glæde sig over andet i gudstjenesten, så er der altid altergangen.”
Det er ikke kun et stykke brød og en sjat vin og et symbol. Det er noget. Man modtager brød og vin, men man har lov at sige: ’Ja; det er nu, det sker.’ Det er både et mysterium og noget håndgribeligt.”
Dronningen slår korsets tegn i forbindelse med velsignelsen. Hvad er baggrunden for den praksis?
”Det er noget, jeg virkelig føler, at jeg gerne vil gøre ved nadveren og i forbindelse med velsignelsen. Min far gjorde det. Han sagde aldrig til os børn, at vi skulle gøre det, men jeg syntes, det var sådan en fin tradition, og så kunne jeg også godt lide at gøre det over for min mand, som er vokset op i en katolsk tradition. Og så læste jeg jo, at Luther også brugte korstegnet. I sammenhænge, hvor vi er sammen med slægtninge, som er katolikker, er korstegnet også en måde at vise på, at så forskelligt er det heller ikke.”
I forbindelse med kirkebønnen bedes der hver søndag for Dronningen og den kongelige familie. Det fremgår af vejledningen til kirkebøn at man skal bede for monarken.
Hvad betyder kirkebønnen for Dronningen?
"Jeg bliver meget ydmyg, hver gang jeg hører kirkebønnen, og jeg føler en forpligtigelse til at gøre det så godt, man kan med alting. Den forpligtigelse bliver understreget for en om søndagen, og uden Guds hjælp går det ikke.”
Hvordan kan Guds hjælp erfares?
”Der kan være vanskelige tider, og tider, hvor det ser rigtigt ud alt sammen, men der er et fast punkt et eller andet sted, hvor man nok skal blive holdt fast, selv om det kan se broget ud. Jeg var helt sikker på, at Gud skulle med i mit valgsprog. Gud var med i min fars valgsprog, og det betød vældig meget for min far. Jeg fandt frem til valgsproget ret sent. Da vi blev klar over, at min far næppe ville overleve sin sygdom, måtte jeg sætte mig ned og tænke mig godt om, hvad jeg ville. Det var inden, jeg blev nogen særlig kirkegænger, men jeg var ikke i tvivl om, at Gud skulle med. For det her kunne jeg ikke klare alene, og det måtte gerne understreges for mig selv og for andre. Et valgsprog er noget, man bliver kendt på, men det er også en opsang til en selv.”
Hvad tænker Dronningen, at man melder sig ud af i det øjeblik, man måtte melde sig ud af folkekirken?
”Man ved jo ikke, hvorfor folk gør, som de gør. Det kan være nogle, som mener, at hvis de ikke synes 100 procent, at de tror, som de synes, de skal tro, så skal man melde sig ud. Jeg tror, der er mange, som ikke ved, at vi ikke behøves at synes så meget. Man kan bare være medlem. Man kan gå ind i kirken, og man kan også lade være. Der er ikke nogen, som går og tjekker efter, og det er værdifuldt. Man kan have perioder, hvor man ikke føler den mindste trang til at gå i kirke, og så en dag tænker man, at det vil jeg alligevel, og så kan man tage det derfra, og ingen behøver at vende sig om og sige: ’Gud, kommer han’, for man kan bare være kirkegænger. Fra kirkens side skal man da klart være opmærksom på medlemstallet, og der er mange meninger om, hvad man skal gøre, men jeg tror, man skal passe mægtigt på ikke at lave hvervekampagner. Sådan synes jeg slet ikke, det skal være.”
Bevares den nuværende folkekirkeordning, vil kronprins Frederik en dag efterfølge dronning Margrethe som øverste myndighed for folkekirken sammen med Folketinget.
Hvad har Dronningen gjort for at forberede Kronprinsen på den opgave?
”Jeg ved ikke, hvordan det bliver med Frederik. Hvis der er noget, jeg ikke vil, så er det at trække ting ned over hovedet på folk og slet ikke mine egne børn. Jeg kan stole på, at det vil komme. Ingen ville nok heller have forestillet sig, at jeg skulle blive noget særligt synligt medlem af folkekirken, da jeg var tronfølger. Sådan nogle ting sker.”
Dronningen hiver en god gammeldags papirkalender op af tasken. »Nej, næste uge, den går ikke. Der er vi på Færøerne«. Majestæten bladrer lidt videre i kalenderen. »Nej, vi må gøre det færdigt idag«. Foto: Joachim Adrian
Hvad tænker Dronningen om evigheden?
”Det er alt det, som man slet ikke kan sætte ord på, der ligger ud over vores menneskelige erfaring, når vi taler om livet, som vi ved får en ende, men som alligevel ikke får en ende. En dag er ens liv slut, men det slutter ikke bare sådan. Det er jo ikke særlig struktureret, hvad man går og forestiller sig. Nogle gange har man ganske primitive forestillinger, hvor det virker ganske konkret, men hvor man også er klar over, at så konkret kan det ikke være.”
”Men det er ikke ud i den store tomme intethed. Det er jeg helt sikker på. Og det er da i hvert fald en af de ting, man får gennem troen og kristendommen. Heller ikke den vej skal man gå alene. Der er én, som har været gennem det hele.”
Wittenberg, søndag den 2. oktober 2016
↧
Prins Joachims fine tradition
Schackenborg Slot har fået sin egen flotte hjemmeside, her kan men læse om slottes historie og se en masse billeder. Man kan også læse prins Joachims fortælling, om spøgelserne i det gamle hus - samt denne søde historie om hans børns fødselstræer:
I Schackenborgs have står fire helt særlige og smukke træer. Prins Joachim fortæller:
”På hvert af mine børns fødselsdage, har jeg fået plantet et træ til dem i haven. Man er jo selvfølgelig aldrig herre over præcis hvornår, et barn fødes, så derfor har jeg i god tid inden hver fødsel både valgt træet og dets placering, så alt var klart, når dagen kom. Hvert barn har sit eget træ. Prins Nikolais træ er en blodbøg, der blev plantet den 28. august 1999. Da prins Felix kom til verden den 22. juli 2002 blev der plantet et smukt tulipantræ. Fem år efter, den 4. maj 2009, plantede vi et akacietræ, da Prins Henrik blev født. Og det sidste træ i haven blev sat i jorden den 24. januar 2012. Det er Prinsesse Athenas canadiske løn, der fra midten af september hvert år står i helt skarpe røde farver i Schackenborgs have.”
Schackenborg.dk
↧
Princess of Asturias Awards 2016 - koncert
Oktober måned er den tid på året hvor den traditionelle Princess of Asturias Awardsløber af stablen i Oviedo i Spanien. Torsdag aften i sidste uge - den 20. oktober - deltog det spanske kongepar, Felipe og Letizia i den koncert der traditionen tro afholdes aftenen før selve prisoverrækkelsen. Koncerten fandt sted i The Principe Felipe Auditorium i Oviedo. Det var en blændende smuk Dronning Letizia, der i øvrigt er født og opvokset i Oviedo, der ankom til auditoriet helt i sort - og med sin helt egen super flotte konge ved sin side. WAUW! Siger jeg bare ...
↧
↧
Princess of Asturias Awards 2016
Fredag aften, den 21. oktober, ankom det spanske kongepar, Felipe og Letizia samt dronning Sofía til det store Campoamor Teater i Oviedo, for at deltage i den årlige prisuddeling Princess of Asturias Awards, eller Premios Princesa de Asturias som den hedder på spansk. Oprindeligt hed prisen faktisk Prince of Asturias Awards, men efter Felipe blev konge ønskede han og Letizia navnet prince ændret til Princess - og dermed bærer prisen nu deres ældste datter, prinsesse Leonors titel. Det har den gjort siden 2014.
Hvert år er dronning Letizias mor, Paloma Rocasolano at finde blandt publikum - og i år var ingen undtagelse.
Det spanske kongepar er ikke for fine til at stille op til en selfie eller to, og gør det ofte når de er ude til officielle arrangementer ... Det ses på Instagram:
↧
Udstilling: Kungliga Brudklänningar 1976-2015
Den 18. oktober åbnede udstillingen Kungliga Brudklänningar 1976-2015 på Kongeslottet i Stockholm, en udstilling der, som navnet siger, viser de kongelige brudekjoler.
I år var det 40 år siden at frøken Silvia Sommerlath og kong Carl XVI Gustaf blev viet i Storkyrkan på slottet, og bruden blev Sveriges dronning. Den første i svensk historie, der har været dronning i nu 40 år.
Udover dronning Silvias brudekjole, er også prinsesse Lillians brudekjole udstillet. Hun blev i december 1976 gift med Carl Gustafs farbror, prins Bertil - der i øvrigt var lillebror til vores egen dronning Ingrid - efter de to havde dannet par siden 1943. (Den historie kommer i et indlæg for sig.)
Derefter skal vi helt frem til 2010 før der igen var bryllup i den svenske kongefamilie, det skete da kronprinsesse Victoria giftede sig med Daniel Westling den 19. juni - faktisk på kongeparrets 34-års bryllupsdag. Tre år senere, den 8. juni 2013 sagde prinsesse Madeleine så ja til Christopher O'Neill, og i 2015 fik prins Carl Philip så endelig sin Sofia Hellqvist, også ved et junibryllup nemlig den 13. juni.
Prinsesse Madeleine måtte desværre melde afbud til udstillingens åbningen pga. sygdom, men dronning Silvia, kronprinsesse Victoria og prinsesse Sofia var alle til stede da udstillingen slog dørene op sidste tirsdag.
Udstillingen vises i Rikssalen på Kungliga Slottet fra den 18. oktober 2016 og frem til 12. marts 2017.
Dronning Silvia:
Dronning Silvia åbnede udstillingen med en tale, hvori hun fortalte en lille anekdote om vores egen afdøde dronning Ingrid, som jo var faster til kong Carl Gustaf. Hun fortalte at hun som ung, kommende brud modtog et telefonopkald fra dronning Ingrid:
- "Hun bad mig om at komme og besøge hende, og jeg tog til København. Hvad jeg ikke vidste da var, at jeg ville modtage en meget særlig gave,"fortalte dronning Silvia.
Det har siden 1935 været en tradition, at de kongelige brude i Sverige bar en lille smule myrte i håret, og derfor ønskede dronning Ingrid at forære den kommende dronning noget af planten, som hun kunne tage med tilbage til Sverige. Det stammede fra den myrte, som kong Carl Gustafs farmor kronprinsesse Margareta bragte med sig fra England.Dronning Silvias brudekjole var i øvrigt en vaskeægte Dior-kreation i fed silke.
Kronprinsesse Victoria:
Nøjagtig 34 år efter at disse billeder her over blev taget til kongeparrets bryllup i 1976, var det deres ældste datters tur.
Sammen med kronprinsesse Victorias brudekjole, er det tøj de små brudebørn havde på, naturligvis også udstillet. Tre af de brudebørn er jo selv små kommende regenter, omend det ligger langt ud i fremtiden. Vi husker vel alle den lille glade sailor, prins Christian der nærmest fløj da han fuld af forventning, ankom til kirken sammen med sine forældre, kronprins Frederik og kronprinsesse Mary.
To af brudepigerne var hhv. prinsesse Ingrid Alexandra fra Norge og prinsesse Catharine-Amalia fra Holland.
Prinsesse Madeleine:
I en drøm af en Valentino-kreation, trådte prinsesse Madeleine den 8. juni 2013 ind i Storkyrkan på Kongeslottet i Stockholm og lignede - nåh ja, en vaskeægte prinsesse ... Hun fik sin Chris og den til tider lidt stive amerikaner, blødte op af bar forelskelse da han endelig fik sin prinsesse. Han forblev dog, efter eget ønske, Mr. O'Neill - men prins eller ej; han fik sin prinsesse.
Til festen på Drottningholms slot skiftede Madeleine den store brudekjole ud med en anden fin kjole, nemlig denne perlebesatte sag fra Nina Ricci. Dermed var den del af bryllupstradotionen der hedder "something old" opfyldt; kjolen var nemlig fundet i dronning Silvias garderobe. Hun bar kjolen ved Nobel-uddelingen i 2001.
Prinsesse Sofia:
Sofias smukke kjole var designet af den svenske designer Ida Sjöstedt, der formåede at kombinere Sofias egen smag, med det en prinsessekjole også skal indeholde. Selv er Sofia glad for en smal silhuet, men det er påbudt, at der også skal være en vis volumen i en prinsesses brudekjole, og det fik Ida Sjöstedt på flotteste vis skabt i Sofias brudekjole. 
Sofia og Carl Philips bryllup varede helt til morgenen efter, og Sofia valgte, ligesom Madeleine, at skifte til en anden kjole senere på aftenen. Efter brudevalsen, der blev danset lige før midnat, skiftede hun brudekjolen ud med en mere sexy variant; en asymmetrisk kreation med hvide blonder.
↧
Kronprinsparrets kobberbryllup; Mary fra begyndelsen
Næste mandag, den 14. november - om præcis en uge - er det 12 et halvt år siden, at vores allesammens Frede stod i Vor Frue Kirke i København med våde øjne, og ventede på sin brud ...
Mary fra begyndelsen
Inden Mary Elizabeth Donaldson giftede sig med sin prins, var hun bare en helt normal pige fra Tasmanien.
Hun blev født den 5. februar 1972 som yngste barn af John og Henrietta (Etta) Donaldson, der i forvejen havde to døtre og en søn; Jane, Patricia og John. Desværre døde Henrietta Donaldson meget pludseligt den 20. november 1997, efter en hjerteoperation - en stor sorg for hendes familie.
Tre år senere giftede John Donaldson sig med den britiske forfatter, Susan Moody.
Mary har en bachelor i Commerce and Law fra University of Tasmania (1994), og mellem 1994 og 1996 kvalificerede hun sig til et certifikat for reklamevirksomhed fra Advertising Federation of Australia (AFA), og senere et i Direct Marketing fra den australske Direct Marketing Association.
Under OL i Sidney i sommeren 2000 mødte hun så kronprins Frederik. De to blev introduceret for hinanden den 16. september 2000, på baren 'The Slip Inn' af et par venner (Marys ven kendte Frederiks ven ... It's a small world) Der var en øjeblikkelig interesse, og Frederik kom hurtigt tilbage til Sidney at besøge, og lære Mary at kende. Det var først i efteråret 2001, at pressen i Danmark fik nys om, at der gik en ung kvinde rundt på den anden side af jorden, der fik vores kronprins til at blomstre. Billed Bladet fandt hende og så var den anonymitet ligesom et temmelig overstået kapitel.
I begyndelsen af 2002 flyttede Mary til Paris for en kort periode, og senere samme år flyttede hun så til Danmark, hvor hun blev ansat i Microsoft Business Solutions ... Og så kender vi jo allerede resten af historien.
17 år gammel i 1989; til prom på Hobart College.
Sammen med farmor:
... Og så sluttede den anonyme tilværelse!
Mary spottet på vej ind på slottets område efter en løbetur.
![]()
Samme weekend blev parret spottet på Amalienborg.
![]()
![]()
![]()
![]()
Til barnedåb, juni 2002: Peter og Caroline Heerings datter Emilie blev døbt i Øster Egede![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
Juli 2003: Sommer i Skagen. Kronprinsen er ikke begejstret for pressens snuseri, når han![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
Kirke på Sydsjælland. Mary var inviteret med - det samme var veninden Amber Petty.
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
... Og det blev mere og mere almindeligt at møde hende i Københavns gader.![]()
![]()
August 2002: Til bryllup på Langeland hos vennerne Birgitte og Jeppe Handwerk.
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
Senere i august 2002, var det så baronen på Gavnø Slot, Otto Reedtz-Thott der giftede sig
20. juli 2002: Til bryllup hos Trine og Thomas Fabienke på Lolland.
August 2002: Mary flytter til Danmark, i en lejlighed på Langelinie.
Hun fik job hos Microsoft Business Solutions ...
med sin Helle.
19. januar 2003: Det pressen har ventet på meget, meget længe:
Det første kys i offentligheden! Det skete på havnen i Hobart ... Og faktisk var det bare
et kindkys, men det var stadig et kys.
Ferie på Chãteau de Cayx, sommeren 2003:
holder ferie og det var en mand af få ord der stillede op til fotografering på molen: "Så får
I noget, og så får vi fred."
Efterår 2003: Under en ferie i Rom friede Frederik til Mary og fik et ja. Resten er historie ...
↧
Kronprinsparrets kobberbryllup; Forlovelsen
Radioen spillede fra morgenstunden Sebastians sang om Romeo og Julie, samtidig med at den advarede mod trafikkaos i indre by, hvor tusindvis af mennesker var på vej mod Amalienborg Slotsplads. Busserne kørte med flag, og fra alle officielle bygninger vajede Dannebrog. En helikopter, hyret af TV 2, svævede over byen. På Amalienborg Slotsplads havde garden trukket op i rød galla, og kronprins Frederik strålede af lykke, da han efter statsrådet onsdag den 8. oktober 2003, endelig kunne præsentere sin kommende kone, Mary Donaldson, for den ventende presse - og ikke mindst for alle de fremmødte mennesker på Amalienborg Slotsplads, der trodsede regnen og stod klar med både danske og australske flag.
Efter vagtskifte kl. 12 trådte de nyforlovede så endelig ud på balkonen på Christian IX's Palæ, og der lød den vildeste jubel nede fra slotspladsen. Dronning Margrethe og prins Henrik, samt Marys far, John Donaldson og stedmoderen, Susan Moody kom også frem på balkonen; stolte og glade.
De mange fremmødte på slotspladsen, ventede spændt på at kronprinsen skulle kysse sin kommende brud, det gjorde han skam også, men kun på hånden ... "Der kommer jo også et bryllup", sagde kronprinsen ved pressemødet om eftermiddagen på Fredensborg Slot, hvor det igen kun blev til at galant håndkys.
- "Det var en fantastisk smuk udsigt fra balkonen med alle de australske og danske flag. Men jeg havde lidt svært ved at forstå, at det havde med mig at gøre", sagde Mary Donaldson senere på dagen om balkonscenen, hvor parret kom ud hele fire gange. Efter den store fremvisning på balkonen på Amalienborg, gik turen til Fredensborg Slot. Her var der privat familiefrokost, inden det store pressemøde klokken halv fire. Her ventede bl.a. prins Joachim og prinsesse Alexandra, som tog imod det nyforlovede par i døren.
På pressemødet, som foregik i Havesalen, lyste forelskelsen og glæden ud af de to nyforlovede - og Mary tog ordet som den første:
- "Goddag, jeg vil gerne sige et par ord, før vi begynder ..."
Journalisterne holdt vejret; hun talte dansk!
- "Jeg har læst, at jeg taler flydende dansk, men desværre er det ikke sandt. Jeg håber, at jeg kommer til det. Hvis I spørger mig på dansk, vil jeg bede jer om at tale langsomt og tydeligt", lød det smilende og på et dansk, der var som at høre prinsesse Alexandra, da hun holdt sin første tale på dansk otte år tidligere. De har haft de samme sproglærere, det var tydeligt.
Spørgsmålene kom både på dansk, svensk og engelsk i forskellige accenter, og parret svarede for sig på den der særligt kongelige måde, hvor man bliver mødt med venlighed, men ikke får så forfærdeligt meget at vide.
Og nej, Mary har ikke altid drømt om at blive prinsesse, faktisk ville hun være dyrlæge, forklarede hun. Det bliver hun næppe nu, men til gengæld går det hende, som det er gået prinsesserne i H.C. Andersens eventyr - som var en af de få danske ting, hun kendte til, før hun kom til Danmark godt et år før denne dag. Men nu sad hun der; 31 år gammel, åleslank, smuk med velfriseret hår og nydelig dragt, og lignede en der kunne have slået benene væk på hvem som helst. Hun kunne have levet et helt almindeligt liv "down under". Giftet sig med en af sine landsmænd og slået sig ned på fødeøen Tasmanien, hvor vintrene aldrig bliver rigtigt kolde ... Men der kom en prins i vejen, en kronprins af et land langt, langt mod nord, og siden var intet spor almindeligt.
Men Mary synes at vide, hvad hun gik ind til. Hun gled klogeligt af på nogle af spørgsmålene og sagde kun pæne ting om sit nye fædreland. Hun understregede, hvor vigtigt det var for hende at lære sit nye modersmål godt. Selvom hun naturligt nok var nervøs, anede man den styrke, der siden har båret hende gennem virakken - for hun har været hos Frederik og Danmark i medgang og modgang lige siden, og vil være det til sine dages ende ...
Dagen blev afsluttet med en stor statsrådsmiddag på Fredensborg Slot.
↧
↧
Kronprinsparrets kobberbryllup; Eventyrbrylluppet
Der var tale om et vaskeægte eventyrbryllup, da Danmarks mest eftertragtede ungkarl fik et rungende JA fra sit livs kærlighed - og den 32 årige australske miss Donaldson blev hele Danmarks kronprinsesse Mary.
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
Efter vielsen kørte parret en to kilometer lang tur gennem Københavns menneskefyldte gader i åben karet, og blev hyldet af folket - jubel og flag, både danske og australske fyldte gaderne, der var virkelig tale om en folkefest.
Parret blev kørt til Amalienborg, hvor de vinkede fra balkonen - og derefter gik turen til Fredensborg Slot, hvor selve bryllupsfesten blev holdt i et stort festtelt i slotshaven.
Både dronning Margrethe, prins Henrik, John Donaldson og kronprins Frederik holdt meget personlige taler under middagen, og dronningen sendte bl.a. i sin tale, en kærlig tanke til dronning Ingrid og til Marys mor, Henrietta: "To mennesker må vi savne på denne højtidsdag; Din mor, Mary, som vi aldrig fik lov at kende, og mormor, Frederik, som ikke nåede at opleve Marys indtog i dit hjerte og i dit land"
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
På mandag er det 12,5 år siden... Tillykke med kobberbryllupet <3
Kronprins Frederik smilede sit glade, drengede smil, da han kl. 15.30 med lillebror prins Joachim ved sin side, ankom til Vor Frue Kirke og gik op ad kirkegulvet. Her stod han og blev mere og mere alvorlig, med tårerne pressende i øjnekrogen - og da orgelet gik igang og døren gik op, så det nærmest ud som om, Joachim sagde: "Nu klapper fælden". Noget muntert blev der ihvertfald sagt, det kunne tydeligt ses på Frederiks glade smil midt i tårerne, som fik frit løb, da hans smukke Mary sammen med sin far, John Donaldson, trådte ind i kirken.
Lidt før var hans forældre, dronning Margrethe og prins Henrik ankommet, og inden de satte sig til rette, gik de op og hilste på deres søn og hans forlover, som jo - nåh ja, også var deres søn. Farmand slog beroligende sin ældste søn på skulderen, og gav ham et kindkys.
Frederiks blik, som fulgte Mary hele vejen til alteret, sagde mere end mange ord kan beskrive, og da hun kom op ved hans side, kyssede han hende let på begge kinder - stadig meget rørt. Også Mary måtte have lommetørklædet frem, da salmen "Eternal Love" blev sunget i kirken. Det var Marys eget ønske at den blev sunget i kirken - ligesom den blev ved hendes mors begravelse 7 år tidligere.
Marys brudekjole var stor og majestætisk, men alligevel enkel. Den var lavet af hvid duchesse, med svagt gylden indfarvning, så den passede til det fine gamle brudeslør (som vi allerede været omkring i indlægget om dronning Ingrids bryllup) - de fine irske kniplinger fra Ingrids mor, som (også) bar det ved sit bryllup i Windsor i 1905. Mary var den syvende i rækken af brude, og i øvrigt den første ikke-kongelige, der bar sløret ved sit bryllup.
Kjolen var skabt af den danske designer Uffe Frank, og syet på en sådan måde, at man mellem panelerne af silkeduchesse, kunne se de omkring 100 år gamle kniplinger, der ligesom sløret stammer fra nonnerne i Connaught i Irland.
Slæbet var 6 meter langt målt fra livet, og syet af 23 1/2 meter duchesse, og stivet med 15 meter kraftig organza. Desuden blev der brugt 31 meter tyl til at holde skørtet ude bagpå, færdiggjort med 100 meter Chantille blonde fra Frankrig.
Diademet fik Mary i gave af sine kommende svigerforældre, dronning Margrethe og prins Henrik, dagen før brylluppet, og øreringene var håndlavede af smykkekunstneten Marianne Dulong, og i hvidguld med brillanter og South Sea perler.
Mere end 15 forskellige blomster indgik i brudebuketten, og var bl.a. hentet fra haverne ved Fredensborg og Gråsten Slot - og såmænd helt fra Tasmanien, hvor kvistene med blade og bær fra eucalyptus kom fra. Det var blomsterdekoratør Erik Buch der havde skabt buketten, ligesom han havde stået bag den helt fantastiske udsmykning i kirken, hvor der var pyntet fra gulv til loft med roser, nelliker, pæoner og tasmansk eukalyptus.
Efter brylluppet bragte noget familie Marys brudebuket til Skotland, og lagde den hvor den naturligvis skulle ligge; på hendes elskede mors grav.
De små brudebørn var "hentet" i den nærmeste familie; Brudepigerne i de søde rosenfarvede kjoler, som var valgt af Mary og hendes svigermor, var døtre af Marys søstre, og brudesvendene var den dengang fire-årige prins Nikolai, og den jævnaldrende greve Friedrich Richard, prinsesse Benedikte og prins Richards ældste barnebarn. De voksne brudepiger var Marys søstre, Jane Stephens og Patricia Bailey, og veninden gennem mange år, Amber Petty.
Kongelige var hele Europa var samlet i København under bryllupsfestlighederne, som havde varet en hel uge op til selve bryllupsdagen. Hele seks regenter var samlet i kirken den fredag; foruden dronning Margrethe og prins Henrik, som naturligvis var selvskrevne, deltog Sveriges konge, Carl Gustaf sammen med dronning Silvia, Norges kong Harald og dronning Sonja, Belgiens kong Albert og dronning Paola, den hollandske dronning Beatrix, og Luxembourgs regerende storhertug Henrik og storhertuginde Maria Teresa, samt den spanske dronning Sofia, dog uden kong Juan Carlos. Derudover var alle de yngre kongelige (Frederik og Marys egen generation, om man vil) naturligvis med, og den ene flotte kjole efter den anden kom valsende op ad den røde løber. Ingen dog smukkeste end bruden, naturligvis. En kommende brud var der også blandt gæsterne, nemlig Letizia Ortiz, som ugen efter det store danske royale bryllup, selv blev gift med en prins - nemlig spanske kronprins Felipe.
Efter vielsen kørte parret en to kilometer lang tur gennem Københavns menneskefyldte gader i åben karet, og blev hyldet af folket - jubel og flag, både danske og australske fyldte gaderne, der var virkelig tale om en folkefest.
Parret blev kørt til Amalienborg, hvor de vinkede fra balkonen - og derefter gik turen til Fredensborg Slot, hvor selve bryllupsfesten blev holdt i et stort festtelt i slotshaven.
Både dronning Margrethe, prins Henrik, John Donaldson og kronprins Frederik holdt meget personlige taler under middagen, og dronningen sendte bl.a. i sin tale, en kærlig tanke til dronning Ingrid og til Marys mor, Henrietta: "To mennesker må vi savne på denne højtidsdag; Din mor, Mary, som vi aldrig fik lov at kende, og mormor, Frederik, som ikke nåede at opleve Marys indtog i dit hjerte og i dit land"
- "Kære Mary, i år 2000 i Sydney forenedes de fem OL-ringe for 25. gang. Australien var for mig et ukendt og uudforsket kontinent, jeg befandt mig på ukendt land, blandt glade og feststemte fremmede. Jeg var kun to dage gammel i Australien, og vores skæbne var beseglet - dog stadig ubevidst for os begge, men den udstråling, du har, skinnede klart og stærkt for mig fra vores første møde. Siden da, er jeg blevet forblændet og afhængig af den.
Mit liv var indtil da en stræben efter at skabe en større selvstændighed - mine muligheder var store, og min verden ofte ensom. Så rejste du ind i min verden, og meget er allerede hændt.
Dette øjeblik er "os to" - nye sammen, unge sammen, uskyldige sammen, forelskede sammen - bare sammen. Du giver mig tryghed, glæde og lykke.
Jeg er nærmest ved at boble over af spørgelyst på, hvad den nærmeste og fjerneste fremtid vil bringe for os - og det er dig der skal svare.
Jeg elsker dig, Mary - kom lad os gå, kom lad os se - gennem tusind verdener venter vægtløs kærlighed....."
Sådan lyder et lille udpluk af kronprins Frederiks tale til sin brud, fredag den 14. maj 2004. En meget romantisk og personlig tale, fra en mand som ikke altid har haft det nemt i sin rolle som Danmarks kommende konge, men som i sin Mary netop har fundet det han søgte allermest; kærlighed og tryghed!
Mit liv var indtil da en stræben efter at skabe en større selvstændighed - mine muligheder var store, og min verden ofte ensom. Så rejste du ind i min verden, og meget er allerede hændt.
Dette øjeblik er "os to" - nye sammen, unge sammen, uskyldige sammen, forelskede sammen - bare sammen. Du giver mig tryghed, glæde og lykke.
Jeg er nærmest ved at boble over af spørgelyst på, hvad den nærmeste og fjerneste fremtid vil bringe for os - og det er dig der skal svare.
Jeg elsker dig, Mary - kom lad os gå, kom lad os se - gennem tusind verdener venter vægtløs kærlighed....."
Sådan lyder et lille udpluk af kronprins Frederiks tale til sin brud, fredag den 14. maj 2004. En meget romantisk og personlig tale, fra en mand som ikke altid har haft det nemt i sin rolle som Danmarks kommende konge, men som i sin Mary netop har fundet det han søgte allermest; kærlighed og tryghed!
Med "nygift" skrevet på bagruden, og skramlende Coca Cola-, squash- og kildevandsflasker bundet fast til kofangeren, og med hjerter og glade ansigter malet på sideruderne, vakte den kongelige Rolls Royce "Krone 1" en hel del opmærksomhed, da parret forlod festen klokken 02.40, efter at Mary havde kastet brudebuketten og de begge havde skiftet henholdsvis uniformen og brudekjolen ud med mere afslappet dress. - Bryllupsrejsen gik efterfølgende til Zanzibar i Tanzania.
Og lad os så få nogle flere billeder på bordet.....
København 2004 vs. Stockholm 1935 - slående lighed <3
De officielle bryllupsbilleder
![]()
![]()
![]()
![]()
Detaljer
![]()
![]()
![]()
![]()
Brudepiger og to fine brudesvende
![]()
![]()
Brudebuketten på Marys mors grav i Skotland
![]()
↧
Dronningens nytårstale 2016
Nu er der kun få timer tilbage af det gamle år, 2016. Om lidt skal vi skrive 2017 – et nyt år med nye muligheder; men også med de opgaver og problemer, som vi ikke fik fuldført eller løst i det gamle. Vore bekymringer bliver ikke slettet ved at skrive et nyt årstal.
Vi har i det forløbne år været vidne til terrorangreb, som har skabt angst og forfærdelse. Men vi har lært, at vi ikke skal lade os lamme af frygt, livet skal gå videre. Vi skal være standhaftige og holde modet oppe.
Her er der god grund til at sige tak til alle de, der gør en indsats for vores sikkerhed. De har påtaget sig et ansvar, som de vel er forpligtede til, men som de røgter med engagement og omsorg. De er altid parat og de er med til, at vi kan holde livsglæden oppe. For den vil vi ikke slippe.
Krig og fattigdom har fået mange til at flygte, også til Danmark. Vi tager os af mennesker, der har brug for hjælp, og mange står parat til at hjælpe dem til rette og til at skabe sig en ny tilværelse i dette, for dem, meget fremmede land. De har forventninger til deres nye tilværelse – og vi har også forventninger til dem. Flygtningene må forstå, hvor de er kommet hen: Til et land, hvor ikke blot klimaet er et helt andet, men hvor livsformen og skikkene er andre og har en lang historie og dybe rødder.
Det er ikke nemt at falde til i et fremmed land. Det er hårdt arbejde, det kræver god vilje og et åbent sind.
Det er der mange nye danskere, der kan tale med om. De har arbejdet målbevidst på at tilegne sig sproget og lære de danske traditioner at kende. De har fundet arbejde og sørger for, at deres børn kommer godt i vej. De har fået fast grund under fødderne og føler sig hjemme i Danmark. De er blevet en del af vores fællesskab.
De kan med god grund være nervøse for at blive ramt af den skepsis, der kan opstå, når nye store flygtningestrømme kommer til landet, og når nogle har svært ved at finde sig til rette; men de skal ikke undgælde, hvis andre ikke gør sig den samme umage for at blive en del af det danske fællesskab.
Netop dét, at være en del af det danske fællesskab, har stor betydning. Det er ikke noget, man kan kræve, men det er noget, der kommer næsten umærkeligt lidt efter lidt. Det er dér, hvor ”de” bliver til ”vi” og ”dem” bliver til ”os” – danskerne, vi danskere!
Hvad er det at være dansk? Har vi brug for at være danske? Har nationalitet overhovedet betydning i det moderne industrialiserede verdenssamfund?
Sikke et spørgsmål at stille!
Vi er jo danskere; men vi er også forskellige. Vi har forskellig baggrund, vi har forskellig opvækst. Vi kommer fra storbyen, vi kommer fra det lille samfund, men hver især ved vi, at vi er danske. Det er en del af vores identitet.
Vi føler det måske stærkest, når vi kommer hjem fra en længere rejse: Skiltningen er dansk – og nummerpladerne - vejret? Jo, men det er det, som vi er fortrolige med. Sproget – ja, det er en del af os selv. Vi har hørt det og talt det fra barnsben. Det er genkendelsens glæde, vi oplever. Dét, ligeså meget som vore vaner og skikke, er en del af det at være dansk.
* * *
Danmark er et lille land, hvor det er nemt at komme fra sted til sted. Men vi er også et samfund, hvor folk har meget travlt. Børn i skole, job både til far og mor, planer for ferierejser; det kan blive svært at få øje på selv de nærmeste naboer - de andre familier i opgangen, eller dem lidt længere nede ad vejen, kollegaerne på arbejdet. Vi anser os selv som et imødekommende folk med let til smil og en snak. Men vi skal ikke overse den selvtilstrækkelighed, som også kan karakterisere os danskere.
Lad os gøre et nytårsforsæt! Lad os prøve at se de mennesker, der omgiver os. Lad os huske også at lægge mærke til dem, vi ikke kender i forvejen. ”Hvordan står det til derhenne?” Er der brug for en hjælpende hånd, lidt omsorg, eller blot et genkendende godmorgen, et nik til den, vi står i kø med ved kassen?
Man kan være ensom, også i vores travle, myldrende hverdag.
* * *
På mine ture med Kongeskibet Dannebrog har jeg besøgt vidt forskellige egne i landet. Nogle steder snurrer hjulene, erhvervslivet blomstrer, og stoltheden lyser ud af alle, jeg møder. Andre steder er forholdene vanskeligere, der er klart problemer med at få økonomien til at hænge sammen og med at holde modet oppe. Alligevel er det smilene og den varme velkomst, jeg får alle vegne, som står klarest. Også dér, hvor problemerne kan synes store, er der folk med friske ideer, med virketrang; sommetider på trods.
Her ved indgangen til det nye år vinder optimismen frem. Økonomien er i vækst. Det er nu, der er brug for mennesker med ideer og gåpåmod overalt.
Danmark kan ikke fungere uden alle de, der gør en indsats i produktionen. Det gælder for store som små virksomheder, for landbruget. Det gælder for dem, der kører varer fra den ene ende af landet til den anden, der sælger dem til kunderne, eller har en helt anden funktion i vores samfund.
Arbejdsglæden er helt grundlæggende for vores dagligdag. Det er den, der får medarbejdere såvel som ledere til at tage et tag til, den, der får hjulene til at snurre, og det hele til at gå op i den højere enhed, som er det velfungerende danske samfund. Vores samfund, som vi er stolte af.
* * *
Netop i år blev de olympiske lege afholdt i Rio de Janeiro i Brasilien. Det var en glæde for mig at møde mange af deltagerne både fra de olympiske lege og de paralympiske lege her i efteråret efter deres hjemkomst. Deres indsats var forbilledlig – og nervepirrende – og de er gode rollemodeller for unge såvel som ældre. De flotte resultater gjorde os alle stolte.
* * *
I 2017 er Aarhus valgt som europæisk kulturhovedstad. Det kan vi alle glæde os over. Jeg har så mange gode minder fra den tid, hvor jeg boede og studerede i Aarhus – i min ungdom for mange år siden. Kronprinsen har også taget sin uddannelse i Aarhus. Vi kommer der sommer som vinter og vores familie fejrer ofte påske og jul i byen.
Jeg vil ønske alle i Aarhus og i regionen til lykke med hvervet som kulturhovedstad og alt held med at udføre den opgave – og os andre god fornøjelse med alle de oplevelser, der venter. Jeg glæder mig. Aarhus har meget at byde på, også til resten af verden.
* * *
Igen i år har danske udsendte gjort en stor indsats. Mange gør tjeneste i fjerne egne, hvor de risikerer liv og førlighed i kampen for fred. De giver nyt håb til mennesker, der uforskyldt har mistet alt i blodige konflikter – deres kære, deres hjem og deres livsgrundlag.
På landjorden i Irak træner danske soldater de irakiske styrker og i Afghanistan træner de fortsat landets egne soldater. Kronprinsen har besøgt vores udsendte i Irak og i Mali. Her fik han mulighed for at takke dem personligt for deres store og dygtige indsats.
Flyvevåbnet er fortsat engageret i kampen mod terrorismen i Mellemøsten, hvor de bidrager med stor dygtighed. Det er krævende for såvel piloter som personellet på jorden.
Søværnet har stået i spidsen for at sejle rester af Libyens kemiske våbenlagre væk fra landet, en nødvendig og betryggende opgave, som de har udført, samtidig med, at de varetager deres vigtige opgave med suverænitetshåndhævelse og søredningstjeneste på havet i nord og i alle danske farvande.
Til dem alle, i Danmark, såvel som hvor i verden de end gør tjeneste, sender jeg i aften min tak for deres gode og professionelle indsats og ønsker dem hver især et godt nytår.
* * *
Rundt omkring i verden bor der mange af dansk oprindelse. De er velintegrerede, og mange har statsborgerskab, der hvor de bor, men de føler sig stadig danske, og er gode repræsentanter for danske værdier. Dem ønsker jeg godt nytår, vi er stolte af dem her i deres hjemland.
En særlig gruppe uden for Danmark er de danske i Sydslesvig. Dem sender jeg i aften mine varmeste nytårshilsener. Det glæder mig altid at se, at så mange foreninger, institutioner og private hjem værner om dansk kultur, tradition og historie.
* * *
På årets sidste aften vil jeg gerne sende min hilsen og tak til de mange, både professionelle og frivillige, som hen over jul og nytår bidrager til at gøre højtiden festlig, også for dem, der ofte må sidde alene, mens andre fester.
Min tak og nytårshilsen går også til alle de, der sørger for, at vi kan leve trygt i hverdagen såvel som på en festaften som denne. Det gælder Politiet og Forsvaret, Beredskabet og de, der har vagt, blandt andet på sygehusene.
* * *
Det var med stor glæde jeg i sommer igen rejste til Færøerne. Det var som altid en dejlig oplevelse at møde det færøske folks varme og venlige velkomst. Jeg fik et klart indtryk af den virkelyst, som det færøske folk lægger for dagen og de resultater, det fører med sig. Det ses klart, både inden for erhverv og i det levende kulturliv overalt på de skønne øer.
Mine varmeste hilsener med ønsket om et godt nyt år for alle på Færøerne.
* * *
Igen i år har vi mærket den øgede interesse for Grønland. Den vældige natur gør indtryk og trækker gæster til fra nær og fjern. Naturen er Grønlands enestående skatkammer; men Grønland ligger udsat. Et klima under forandring mærkes tydeligt, og en øget international interesse for de arktiske områder får manges øjne til at hvile på Grønland. Jeg er meget opmærksom på den udfordring, som man står midt i, og jeg vil gerne i aften sende mine inderlige nytårsønsker for alle i Grønland.
* * *
I året der kommer, kan Prins Henrik og jeg fejre guldbryllup. Vi har valgt at holde det helt stille med vore sønner, svigerdøtre og børnebørn. De 50 år har været fyldt med gøremål, som har givet os mange glæder. Altid bliver vi og vores familie mødt med varme og omsorg. Det fylder os med taknemmelighed.
Den opmærksomhed møder også Kronprinsen og Kronprinsessen og Prins Joachim og Prinsesse Marie. Alle føjer de deres hilsener og gode ønsker til, sammen med Prins Henrik og mig, når jeg i aften ønsker et godt nytår med tak for det gamle.
GUD BEVARE DANMARK
↧
Nytårskur- og taffel 2017
Regentparret afholdt søndag den 1. januar 2017 nytårskur og -taffel for regeringen, repræsentanter for det officielle Danmark og Hoffet i Christian VII's Palæ på Amalienborg.
Dronning Margrethe og prins Henrik, der holdt nytårsaften hos gode venner nord for København, så friske, glade og veloplagte ud, da de ankom som de sidste til det man betegner som årets fineste fest, hvor regeringen ønskede den kongelige familie godt nytår. Derefter var der taffel for de godt 67 inviterede og den kongelige familie.
Prins Henrik gik som bekendt på pension ved nytåret 2016, men ligesom sidste år var han på årets første dag at finde ved sin hustrus side. Dette skyldes at festivitassen foregik i ”eget hus”, altså på Amalienborg, hvor dronningen og prinsen residerer.
Kongefamilien ankom som altid efter rang. Det betyder at prins Joachim og prinsesse Marie ankom som de første kongelige til Christian VII's Palæ. Prins Joachim bar Generalstabens gallauniform, og han var tydeligt stolt over sin smukke hustru, der ankom uden overtøj og derfor vakte berettiget opsigt i sin fantastiske, tætsiddende gallakjole med slæb. Kjolen var bronzefarvet og i et moderne metallic-stof, og "afslørede" at Marie i sandhed besidder en vaske ægte fransk popo.
Kronprinsparret ankom kort efter prins Joachim og prinsesse Marie. Kronprinsen bar Søværnets gallauniform, og kronprinsesse Mary så smuk ud i en tætsiddende lys guldfarvet kjole med flagrende nederdel og med en fuchsia-farvet cape over. Kjolen er iøvrigt den samme som hun bærer på det portræt fotografen Marco Grob har taget af hende, og som hun selv "afslørede" under åbningen af portrætudstillingen på Frederiksborg Slot tilbage i august måned.
Sidste men ikke mindst ankom så Regentparret. Dronningen havde valgt at genbruge den lyseblå gallakjole hun første gang bar ved sin 70-års fødselsdag i 2010. Over kjolen bar Dronningen sin cape af sølvræv. Alle de kongelige kvinder bar denne aften deres fineste diademer, og bar foruden deres smukke juveler også Elefantordenen i kæde, som et smykke foran på gallakjolen.
MENU
Fasan consommé
Kød- og melboller
Lammeryg
Pommes noisette, spinatflan
Rosmarin sky
Ostetærte
Kumquatkage med marengs
VIN
Rosenborgvin
Château de Cayx 2010
Cahors
Moët et Chandon
Cuvée M&H Special
↧
Nytårskur 2017 part II
Traditionen tro inviterer dronningen på årets tredje dag til nytårskur for ambassadører og diplomater, og i år var selvfølgelig ingen undtagelse. Det hele foregik igår på Christiansborg Slot, hvor repræsentanter for ikke mindre end 75 nationer, mødte op for at ønske dronningen og kronprinsparret godt nytår.
Efter modtagelse og tale af dronningen var den mere officielle del af arrangementet overstået, og herefter var der almindelig konversation - det vi dødelge danskere kalder almindelig hyggesnak - i Christiansborgs gemakker.
↧
↧
Nytårskur 2017 part III
I dag, onsdag den 4. januar 2017 afholdt dronning Margrethe så årets sidste nytårskur. Denne gang for officerer fra Forsvaret og Beredskabsstyrelsen, rangklasse I, II, og III ! samt repræsentanter for større landsorganisationer og kongelige protektioner. Inden nytårskuren kørte Dronningen fra Amalienborg til Christiansborg Slot i guldkaret eskorteret af Gardehusarregimentets Hesteskadron.
Traditionen med Gardehusarregimentets Hesteskadrons eskortege af guldkareten blev startet i 1976 af daværende chef for Gardehusarregimentet P.R. Lindegaard og Hoffet.
Guldkareten er Kongehusets fineste karet og blev bygget til Christian 8. af karetmager Henry Fife i 1840. Den er belagt med 24-karats bladguld, har fire forgyldte kroner på taget og et malet rigsvåben på dørene.
↧
OL i Rio 2016
Både kronprinsparret og prins Joachim og prinsesse Marie er rejst til Brasilien, for at være med til åbningen af OL 2016 i Rio. Prins Joachim og prinsesse Marie har alle fire børn med, så turen er samtidig en del af familiens sommerferie.
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
↧
Pascua Militar 2017
Hvert år den 6. januar afholdes der nytårs militærparade ved det enorme kongeslot, Palacio Real i Madrid. Europas (i min optik) flotteste kongepar, Felipe og Letizia deltog vanen tro ved paraden, Pascua Militar som det hedder på spansk, og efterfølgende hilste de og ønskede godt nytår inde på slottet, til de mange deltagende militærfolk.
Dagen er blevet fejret i Spanien siden 1782, hvor spansk militær vandt et vigtigt slag på Mallorca netop på Helligtrekongersdag , og den daværende konge, Carlos III, erklærede, at fremover ville militæret blive hædret på denne dag. Dermed var det i år 235. gang at Pascua Militar blev fejret.
Kort efter Pascua Militar-ceremonien var slut, kørte kongeparret og deres to døtre, prinsesserne Leonor og Sofía på familiebesøg hos pigernes morfar, Jesus José Ortiz - en fast begivenhed i den lille familie på Helligtrekongersaften. I Spanien får børn gaver på denne aften og venter derfor spændt på at de hellige tre konger skal komme - præcis som børn her i Danmark og mange andre steder i verden, med spænding venter på julemanden den 24. december.
↧